Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Embedsmændenes øvrige Retsforhold til Staten, i Sverige.
353
Derimod antages det, at en Embedsmand altid er berettiget
til Erstatning for Tab af Embedsindtægter, han lider derved, at
nogen Del af hans Embedsdistrikt henlægges til et andet Embede.
Er intet Forbehold truffet ved en Embedsmands Ansættelse,
pligter han kun at overtage nye Arter af Forretninger, saafremt
disse staa i naturlig Sammenhæng med de Slags Forretninger,
som før laa til hans Embede, og ikke kræve nogen
forskjelligartet Dygtighed. Men saafremt hans Forretningers Mængde i
betragtelig Grad forøges ved Paabyrdelse med saadanne nye Arter
af Forretninger, tillægge Domstolene ham Erstatning efter Skjøn.
Visse Slags Embedsmænd ere pligtige til at finde sig i en
Udvidelse af deres Embedsdistrikter. Med hvilke dette er Tilfældet,
beror dels paa særskilte Bestemmelser, dels paa historisk givne
Forudsætninger, dels paa hvorvidt Embedsmandens Udgifter ved
Udvidelsen forøges.
At Lovgivningen uden Samtykke af den allerede ansatte
Embedsmand kan ophæve Embedet eller henlægge dets
Forretninger til et andet, er klart. Hvad Embedsmanden kan forlange
at beholde, er kun Embedsindtægten. Den samme Myndighed
tilkommer Kongen med Hensyn til de Embeder, over hvis
Organisation han raader. Ligeledes burde det antages, at Kongen,
naar han fandt en uafsættelig Embedsmand uskikket til at besørge
sine administrative Forretninger, i Almindelighed maatte kunne
fratage ham dem og overdrage detn til nogen anden. Men dette
har Odelstinget ved en enkelt Lejlighed nægtet.
13. I Danmark er det, som før oplyst, vistnok Regel, at
Embedsmændene kunne afskediges uden Dom, men da de have
Retskrav paa Pension og ikke uden sit Samtykke kunne forflyttes
til Embeder meel ringere Indtægt, ere Spørgsmaalene om,
hvorvidt de have Retskrav paa at beholde sine Indtægter ubeskaarne,
og hvorvidt der kan paalægges dem nye Forretninger, heller
ikke i dette Rige ganske uden praktisk Betydning. Men deres
Stilling er her noget usikrere end i Norge eller Sverige.
Er Embedet og dets Løn engang reguleret,1 se ovenfor
S. 325—326, saa har den deri ansatte Embedsmand vel saalænge
han forbliver i Embedet i Reglen et Retskrav paa at beholde
1 Jfr. Holck, Statsforvaltningsret, S. 59—60.
Nordisk Retsencyklopædi. I. ’2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
