Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dens retlig anerkjendte Troesnormer.
355
Gudsbespottere. Den gjorde saaledes ikke alene den
evangelisklutherske Religion til Statsreligion, men opstillede som Princip,
at ingen anden skulde tolereres. Dette Princip gjennemførtes i
Chr. V’s Lovbog 2- 1 og 6—1—5 til 6. Strengheden mod
Be-kjenderne af fremmede Religioner mildnedes vel noget i Tidernes
Løb, men Principet bevaredes baade i Danmark og Norge,
saalænge Kongeloven bestod.
I Norge siger Gris. § 2, at den evangelisk-lutherske Religion
forbliver Statens offentlige Religion, og Gris. § 4, at Kongen skal
bekjende sig til denne Religion, haandhæve og beskytte den.
Endvidere siger § 2, at de Indvaanere, som bekjende sig til den,
ere forpligtede til at opdrage sine Børn i samme. Den lutherske
Kirke er følgelig fremdeles grundlovmæssig den norske Stats
Kirke, men Grundloven forbyder ikke at taale andre
Religionssamfund. Danmarks nuværende Grundlov siger i § 3: Den
evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og
understøttes som saadan af Staten. D. G. § 5 siger, at Kongen skal
tilhøre denne Kirke, og $ 75, at dens Forfatning skal ordnes
ved Lov. Paa den anden Side indeholde 76—79 en Række
Bestemmelser til Værn om Troesfriheden og fri Gudsdyrkelse for
andre Troessamfund.
Ifølge den svenske Regjeringsform af 1772 skulde saavel
Kongen som alle Embedsmænd og Undersaatter først og fremst
forblive ved den augsburgske Konfession, saaledes som denne
var forklaret i Kirkens symbolske Bøger. Denne Troesbekjendelse
var altsaa ikke blot Statsreligion, men ogsaa den eneste, som
maatte taales i Riget. Denne Strenghed mildnedes dog ogsaa
inden 1809.
I de Grundlove, Sverige da gav sig, er det vistnok ikke
blevet udtrykkelig sagt, at den lutherske Troesbekjendel.se skal
vedblive at være Statsreligion, men at dette var Meningen,
fremgaar klart nok deraf, at Kongen, Prindserne og Statsraadets
Medlemmer samt i Almindelighed alle Embedsmænd skulle
bekjende sig til den, Sukcess. Ord § 4, S. R. F. §§ 2 og 4, at
Rigsdagen og Kongen i Forening skulle stifte Kirkelov, S. R. F.
§ 87, Nr. 2, og at den evangelisk-lutherske Kirkes
Præsteskab efter Rigsdagsordningen af 1809 skulde danne en af Rigets
Stænder. Men andre Kirkesamfund skulle taales og fri
Religions-øvelse tilstedes dem, S. R. F. § 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
