Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
§ 34- Kirken.
2. Den lutherske Kirkes Troesnormer eller
Bekjendelses-skrifter ere i Sverige foruden Bibelen de tre økumeniske
Symboler, nemlig det Apostoliske, Nicæanske og Athanasiske samt
den uforandrede Augsburgske Konfession,1 i Danmark og Norge
foruden disse tillige Luthers lille Katekismus, Chr. V’s Lovbog
2—i. Om at forandre disse Bekendelsesskrifter vil der i
Virkeligheden vanskelig blive Spørgsmaal. I Norge kan der næppe
paavises nogen, som skulde have Myndighed dertil. I Sverige
og Danmark kunne vistnok afvigende Troesnormer indføres ved
Grundlovsforandring.2 I Overensstemmelse med disse
Bekendelsesskrifter maa Kirkens Gudstjeneste og Lærebøger indrettes, men
heri maa der dog være en vis Frihed.3
3. At den lutherske Bekjendelse skal være Statens
offentlige Religion, og at altsaa det Kirkesamfund, som bekjender sig
til denne Troesnorm, skal være Statskirke, betyder for det første,
at Statssamfundet, hvor det vil give sine religiøse Følelser Udtryk
gjennem offentlig Gudstjeneste, skal gjøre dette i og gjennem
denne Kirke, dernæst at denne Kirke skal være en
Statsinstitution, saaledes at Staten baade skal drage Omsorg til Fremme af
dens Formaal og styre dens Anliggender. I Overensstemmelse
hermed tillægger N. G. §§ 16, 21 og 22 Kongen Ret til at
anordne al offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle Forsamlinger
og Møder angaaende Religionssager, vælge, beskikke, suspendere
og afskedige gejstlige Embedsmænd, samt at paase, at de følge
de dem foreskrevne Normer. Ogsaa i Sverige har Kongen i det
ved S. R. F. §§ 28—30 bestemte Omfang Retten til at ansætte
gejstlige Embedsmænd, jvfr. S. R. F. § 6, som bestemmer, at
der skal være et Ekklesiastikdepartement.
4. At et Troessamfund er Statskirke, medfører ikke, at den
skal være blot og bart en Statsinstitution, uden selvstændig retlig
Tilværelse. Den kan tillige være en særskilt Korporation med
særegen Formue og andre særegne Rettigheder. Dette er
Tilfældet efter S. R. F. § 114, som forbeholder Præsteskabet dets
1 Naumann, II, 470—479; Rørdam i nye kirkehistoriske Samlinger V, 591 —
612, Motzfeldts Kirkeret, Side 1 — 5, Stang, Side 556—557.
2 Naumann, II. 282. :l Aschehoug II, 300—305.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
