Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
§ 34- Kirken.
Menigheder i Sognene vare tillige Kommuner. Begges kirkelige
og verdslige Anliggender styredes af en og samme Forsamling
(Sockenstämman). Dennes Ordfører var Sognepræsten,
(kyrko-herden). Forsaavidt havde den et stærkt kirkeligt Præg, men
stemmeberettiget deri var ethvert Medlem af Kommunen, som
ejede eller brugte nogen i denne beliggende skatlagt fast
Ejendom eller erlagde Bevilgning af en vis i Loven fastsat Størrelse,
Fr. 29 Aug. 1843, g 5. At han skulde være Medlem af den
svenske Statskirke, var ikke sagt, noget eier ogsaa var
overflødigt, saalænge man opretholdt den gamle Regel i S. R. F. af
1772, § i.
Denne Sammenblanding af Menighedens og Kommunens
Styrelse er imidlertid ophævet ved Kommunallovene af 2 1 Marts
1862, som skjelne mellem kommunalstämma paa Land
tallman råd stuga i Stad) og kyrkostämma, og henlægge de
kirkelige Anliggender (Folkeskolen medindbefattet) under den
sidste.1 I denne er Sognepræsten fremdeles Ordfører.
Stemmeberettiget er enhver, som har Stemmeret i Kommunen,
medmindre han tilhører fremmede Religionssamfund eller har anmeldt
sig til Udtrædelse af Statskirken, altsaa enhver, sotn engang er
indlemmet i denne Kirke og ikke frivilligen udtraadt, selv om
han aldrig nyder Nadveren, eller endog om han fører det
lastefuldeste Levnet, naar han kun ej har tabt sin freid, se den
almindelige Fr. om Kyrkostämma af 21 Marts 1862, § 4, og
Fr. for Stockholm af 11 Nov. 1863, § 5. Ifølge førstnævnte
Forordn. § 6 beregnes Stemmerne ogsaa her, ligesom i
Kom-munalstämman, efter den ovenfor Side 91 omtalte graderede
Röstskala, der giver de største Skatteydere Overvægten, jvfr.
Fr. for Stockholm, § 4, som fastsætter en afvigende Røstskala.
Begge de her paapegede Træk i Menighedens retlige
Organisation forklares derved, at de allerfleste under denne Forsamling
henlagte Anliggender have en stærkt fremtrædende økonomisk
Side, se den almindelige Forordnings § 4.
Ogsaa det øverste Herredømme over Kirkens Anliggender
tilkommer Kongen og ham alene; Myndigheden til at give
kyrkolag var henlagt under ham og Rigsdagen i Fællesskab.
Men under hiint Udtryk indbefattes ikke enhver Retsforskrift
1 Naumann III, 246—249.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
