Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Myndigheden over Statskirkens Anliggender i Sverige.
357
Privilegier, Fordele, Rettigheder og Friheder, forsaavidt de ikke
hænge uadskillelig sammen med den Repræsentationsret i
Rigsdagen, som før tilkom denne Stand.1
Hvorvidt Statskirken i Danmark og Norge under Enevældet
kunde siges at være et fra Staten særskilt Retssubjekt med egen
Formue, er omtvistet.2
Paa den ene Side var Kongen i Medfør af sin uindskrænkede
Magt vistnok Herre over Kirkens Formue og kunde altsaa faktisk
raade over den til Fordel for Staten. Denne Betragtning er
imidlertid ikke afgjørende, thi det samme Herredømme havde
han over alle private Korporationers og Personers Formue.
Regel-mæssigen holdtes vel Kirkens Formue og Indtægter adskilte fra
Statens, men undertiden raadede Kongen i stor Udstrækning
over Kirkens PLjendomme og Indtægter til Fordel for Staten.
Dette gik endog saavidt, at han solgte Kirker med deres
Ejendomme og Tiender til private Personer og inddrog
Kjøbe-summerne i Statskassen, samt i Norge tog visse af de
Gejstligheden beneficerede Ejendomme til Embedsgaarde for civile og
militære Embeder, rigtignok med Paahefte af jorddrotlige
Afgifter til Gejstligheden. Disse Forføjninger betragtedes dog i
Almindelighed som Indgreb i Kirkens Rettigheder. Dette kom
tilsyne i N. G. § 106, som bestemmer, at saavel Kjøbesummer
som Indtægter af det Gejstligheden beneficerede Gods alene skulle
anvendes til Gejstlighedens Bedste og Oplysningens Fremme.
Herved er dog ment Oplysning i enhver Retning, ikke blot den
religiøse. Kirken har altsaa ikke faaet sig tilkjendt nogen Eneret
til det Gejstligheden beneficerede Gods.
5 Styrelsen af Kirke og Ståt var i Sverige lige til den
sidste Tid næsten fuldstændigt sammenblandet.
Dette viste sig allerede paa dens nederste Trin. De lokale
1 Jvfr. Naumann, III, 199 — 200.
2 Kirkens Ejendomsret erkjendes af Ørsted, se den danske Rigsforsamlings
Forhandlinger, Spalte 2526, af Kolderup-Rosenvinge i en Afhandling om
Kirkebestyrelse, Kirkeforfatning og Kirkens Ejendomsret, Kjøbenhavn 1850, er
utl-førligen begrundet af F. Nielsen i en Afhandling: Om den danske Folkekirkes
Ejendomsret, Kjøbenhavn 1862. men nægtes af Matzen, III, 280—281, og er
aldrig anerkjendt af Regjeringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
