- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
360

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360

§ 34- Kirken.

klages til Højesteret. De valgte Medlemmer af Kirkemødet
erholde Diæt af Statskassen.

Kirkemødet holdes hvert femte Aar eller oftere, om Kongen
saa bestemmer. Erkebiskoppen er dets Ordfører. Chefen for
Ekklesiastikdepartementet har Ret til at deltage i Forhandlingerne,
dog uden Stemme. Saadan Ret tilkommer ikke Statsraadets
øvrige Medlemmer.

Ret til at fremsætte Forslag tilkommer ikke blot Kongen,
men ethvert Medlem. Mødet skal dog fortrinsvis behandle de
kongelige Forslag.

Samtykke af Kirkemødet er efter S. R. F. §§ 87 og 114
nødvendigt til enhver ny kyrkolag og enhver Ændring i eller
Ophævelse af Præsteskabets forrige Privilegier. Efter Ordene i
S. R. F. §§ 81 og 82 maa det derimod antages, at Kirkemødets
heromhandlede Rettigheder kunne betages det, eller hele
Institutionen afskaffes ved en Grundlovsforandring, hvortil det ikke
selv har givet sit Samtykke. 1

S. R. F. § 87 kan ikke forstaaes saaledes, at enhver ny
Bestemmelse af Kirkelovs Natur først maa vedtages af Konge
og Rigsdag i Forening, og alene naar dette er sket, kan
forelægges Kirkemødet til Bifald eller Forkastelse. Da Kirkemødets
Medlemmer have Initiativ, er der intet til Hinder for, at det forst
fatter sin Beslutning til saadan Lov, og at denne Beslutning da
oversendes Kongen, som enten kan forkaste den, eller 0111 han
bifalder den, kan fremlægge den for Rigsdagen som sit Forslag.
Forinden Kongen fremsætter Forslag til eller sanktionerer
Beslutning om Kirkelov, maa han høre Højesteret.

(i. I Norge have Menighederne ingen Repræsentation. Paa
Landet danner vistnok ethvert Præstegjæld regelmæssigen en
særskilt Kommune, og da denne kan eje Præstegjældets Kirker
med tilliggende Tiender og andre Indtægter og i ethvert Fald
har en vis Pligt til at bidrage til Vedligeholdelse af
Kirkebygningerne og Præstegaardene, saa faa Kommunebestyrelserne
adskillig Befatning med Kirkens Anliggender, hvorfor ogsaa Lov
om Landkommunernes Skattevæsen 15 April 1882, § 46 med
et vist Skin af Føje kalder Kirken en kommunal Indretning, et

1 Jfr Naumann, III, 454. Noten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free