Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Myndigheden over Statskirkens Anliggender i Sverige. 361
Udtryk, som passer endnu bedre paa Bykirkerne. Adskillige
Kirker ejes imidlertid af Menigheden, ikke af Kommunen, men
paa denne Forskjel er man i det praktiske Liv næppe opmærksom.1
Kommunebestyrelserne optræde vistnok ogsaa i dette Tilfælde
som Bestyrere af Kirkens økonomiske Anliggender, uagtet deres
Medlemmer vælges ikke af Menighedens Medlemmer, men af
samtlige i Kommunen boende, efter Grundloven stemmeberettigede
Indvaanere, selv om de ikke tilhøre Statskirken. Denne Ordning
bliver temmelig unaturlig, efter at sidstnævnte Lov om
Land-kommunalskattevæsenet § 28, ligesom Loven af samme Dato for
Byerne § 20, har bestemt, at Ydelser til Statskirken, som maatte
være indbefattede i det Beløb, der udlignes som personlig Skat til
Kommunerne, skulle sættes ud af Betragtning vecl Beregning af
det Beløb, Dissentere have at erlægge. Men om
Kommunalbestyrelsen end saaledes styrer Menighedens økonomiske An
liggender, danner den intet Organ for Menigheden som religiøs
Korporation, f. Ex. ved Spørgsmaal om Indførelse af nye
Salmebøger o. s. v. Forsøg paa at faa istand valgte Menighedsraad
have flere Gange været gjorte, men hidtil forgjæves. I 1868
fattede vel Storthinget en Lovbeslutning herom, men der nægtedes
den Sanktion.
Ej heller har den norske Statskirke i sin Helhed nogen
Repræsentation, ej engang med raadgivende Stemme. Skulde der
oprettes en Synode med besluttende Myndighed i Kirkens
Anliggender, maatte man bane sig Vej dertil ved en
Grundlovs-forandring. At kræve Synodens Samtykke til Istandbringelsen
af kirkelige Forskrifter, Kongen nu kan give paa egen Haand,
vilde nemlig være en Indskrænkning i hans Myndighed efter
N. G. § 16. At kræve Synodens Samtykke til andre kirkelige
Love blev en Indskrænkning i den Storthinget ved N. G. §§ 49
og 75 tf tillagte Myndighed. Udkast til en saadan
Grundlovs-forandring og en Forfatningslov for Kirken, hvorved den skulde
erholde et Kirkemøde, sammensat væsentlig efter svensk Mønster,
og som i Forening med Kongen, uden Storthingets Medvirkning,
skulde have den lovgivende Myndighed i kirkelige Anliggender,
er udarbejdet af en kongelig Kommission,2 men noget Forslag
1 Jvfr. Brandts Tingsret, 2 Udgave, Side 222.
~ Betænkningen er trykt i Christiania 1868.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
