Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den danske Folkekirke.
Kirke som Statskirke. Paa den anden Side blev denne dog
stillet i et særeget Forhold til Staten. D. G. § 3 siger, som
allerede nævnt, at dette Kirkesamfund er den danske Folkekirke.
Om Betydningen af dette Udtryk har der været tvistet. Det
synes dog at finde nogenlunde tilstrækkelig Forklaring i
Grundlovens øvrige Bestemmelser, nemlig at den i Egenskab af
Folkekirke skal understøttes af Staten, og at dens Forfatning skal
ordnes ved Lov. Staten kan altsaa ikke unddrage den sin
Understøttelse. Omtvisteligt vilde dette først blive, hvis
Flertallet af det danske Folk nogensinde ophørte at bekjende sig til
den. Thi det kunde da siges, at den ikke længere i
Virkeligheden var den danske Folkekirke. Dette Grundlovens Udtryk
maa dog vel rettest opfattes ikke blot som en Erklæring om,
hvad der i 1849 fandt Sted, men som et Bud om, hvad der i
Fremtiden skal gjælde. Naar D. G. § 75 endvidere siger, at
Kirkens Forfatning skal ordnes ved Lov. var det sikkerlig
Meningen, at denne Forfatning skulde være repræsentativ, og
at den saaledes organiserede Kirke gjennem sine øverste
Autoriteter, Kongen og Kirkerepræsentationen, skulde have en vis
Raadighed over sine Anliggender. Men hvorledes Forfatningen
forresten skal ordnes, er overladt den lovgivende Magt i Staten,
navnlig gjælder dette om det vigtigste Spørgsmaal, hvorvidt
kirkelige Love skulle istandbringes uden eller alene med
Rigsdagens Samtykke. Grundlovens Tanke har vistnok været at
bevare et Baand mellem Kirke og Ståt, nemlig i Kongens
Person, men forøvrigt at faa den tidligere fuldkomne
Sammensmeltning mellem disse to store Samfund ombyttet med et
friere Forhold, saaledes at Kirken fik større Raadighed over
sine egne Anliggender. Alene paa denne Maade synes det at
kunne forklares, at Grundloven ikke har villet betegne Kirken
som Statskirke. Regjeringen har flere Gange søgt at faa istand
et Forslag til den i D. G. § 75 tilsagte Forfatningslov, men
aldrig forelagt Rigsdagen noget saadant Forslag. Løftet staar
altsaa uopfyldt. End ikke de lokale Menigheder have i Danmark
faaet nogen Repræsentation.
Den evangelisk-lutherske Kirke er altsaa i Danmark fremdeles
i det store taget under samme Styrelse, som da den var Statskirke.
Statsmagterne raade over Kirkens som over alle andre offentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
