Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
§ 34- Kirken.
derom ikke fremsat for Storthinget. Kongen foreslog derimod i
1869 at bevilge Midler til Indkaldelsen af en forberedende Synode
med raadgivende Stemme, men dette Forslag blev forkastet af
Storthinget.
Den højeste Myndighed i Statskirkens Anliggender er altsaa
delt mellem Konge og Storthing væsentlig paa samme Maade
som Herredømmet over verdslige Statsanliggender. 1 Kongen
har den udøvende, Storthinget den lovgivende Magt. En
Afvigelse herfra er dog gjort ved N. G. § 16, hvorefter Kongen
anordner al offentlig Kirke- og Gudstjeneste samt alle Møder og
Forsamlinger angaaende Religionssager. Hermed maa Storthinget
altsaa ikke befatte sig. At Storthinget skulde kunne give Love
herom, vilde ogsaa være særdeles urimeligt, da andre end
Statskirkens Medlemmer kunne vælges til Stortingsrepræsentanter.
Storthinget har ogsaa anerkjendt, at Kongen har Eneret til at
anordne Liturgien. Derimod fattede det i 1884 en Beslutning
til Lov om en udvidet, endog af blotte Privatpersoners
Forgodtbefindende afhængig Adgang til Benyttelse af Kirkerne i
guds-tjenstligt Øjemed. Men denne Beslutning, som er umulig at
forene med Gris. § 16, blev ikke sanktioneret.
Forsaavidt ikke Gris. § 16 er i Vejen, maa alle Statskirkens
Anliggender, f. Ex. Organisationen af dens Embeder, kunne
ordnes ved Lov, og mange kirkelige Anliggender kunne ikke
ordnes paa anden Maade. Dette gjælder om alle Forskrifter,
som fastsætte Kirkens Medlemmers retlige Forpligtelser enten i
Forhold til Staten eller i Forhold til selve Kirken, saasom
Pligten til at yde Bidrag til dens Udgifter eller til Aflønning af
dens Tjenestemænd, ligeledes Forpligtelsen til at overtage
kirkelige Ombud, til at lade sine Børn døbe og konfirmere o. s. v.
Ligeledes maa Straffe for kirkelige Forseelser og maaske ogsaa
Forpligtelsen til at taale Kirketugt fastsættes ved Lov.
7. Ved Affattelsen af den danske Grundlov 2 undgik
Rigsforsamlingen med Forsæt at betegne den evangelisk-lutherske
1 Stang. Side 334—336 og 464: Aschehoug. II, 307—311.
2 Holck, II, 258—268; Matzen, III, 276—281; Martensen, den danske
Folkekirkes Forfatningsspørgsmaal, 1851 og 1867; H. C. Muller, om Ståt og
Kirke i Danmark, 1868—69; II. N. Clausen, om kirkelige Anliggender og
Forhold 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
