Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Norge.
367
Grundloven forudsætter, at der skal haves en Liniearmé, et
Landværn og en Flotille til Kystforsvar. Ifølge N. G. § 109
skal Forsvarsvæsenet være bygget paa almindelig Værnepligt,
og denne ordnes ved Lov. Den almindelige Værnepligt er nu
gjennemført i fuld Udstrækning, nemlig ved Lovene af 12 Maj 1866
og 3 Juni 1876, af hvilke den sidste paabyder, at alle til
Landarméen udskrevne skulle indsættes i Linien, og forbyder nogen
udskreven at stille en anden i sit Sted.
Da Værnepligten maa ordnes ved Lov, er det klart, at det
tilkommer den lovgivende Magt at fastsætte Tjenestetiden og
Pligten til at tjene ved forskjellige Vaabenarter. Ligeledes er
det den lovgivende Magt forbeholdt at træffe Bestemmelser om
militære Pligter udenfor den militære Tjeneste og om andre
Borgeres Pligter med Hensyn til Krigsmagten, f. Ex. om
Indkvartering og Transportskyds. Straffebestemmelser for de ved
Krigsmagten ansatte Personers Overtrædelse af deres militære Pligter
kunne ifølge N. G. $ 96 blot gives ved Lov. Det samme burde
antages om den militære Domstolsorganisation og Rettergang,
men denne Sætning er især tidligere i Praxis ikke fastholdt helt ud.
Krigsmagtens Størrelse maa ifølge det udtrykkelige Bud i N. G.
£ 25 ikke forøges eller formindskes uden Storthingets Samtykke.
Af dette Bud kan man ikke slutte, at den ej maa formindskes
eller forøges uden Kongens Samtykke. Antallet af Krigsmagtens
Personel maa nemlig for den væsentligste Del bero paa
Værnc-pligtslovgivningen, og det kan desuden ligefrem begrændses
ved Lov.
Forbudet mod, at Krigsmagten forøges eller formindskes
uden Storthingets Samtykke, maa ogsaa inden rimelige Grændser
komme til Anvendelse paa Krigsmagtens Materiel. Det er nu
anerkjendt, at Kongen kun med Storthingets Samtykke kan
sælge gamle Krigsskibe, jvfr. N. G. § 19. Saadant Samtykke
maa ogsaa anses nødvendigt til Sløjfning af Fæstninger i Fredstid.
Naar N. G. § 25 tillægger Kongen øverste Befaling over
Krigsmagten, har dette Udtryk tidligere saavel i Theorien1 som
af Regjeringen og Storthingets Komiteer været forstaaet saaledes,
at det hjemler Kongen Retten til at give andre organisatoriske
Bestemmelser angaaende Krigsmagten end dem, som efter hvad
1 Stang. Side 343.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
