Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
§35- Krigsmagten
nys er forklaret maa gives ved Lov. I den senere Tid har dette
været nægtet. Man har paastaaet, at Ordet Befaling kun betyder
en Forskrift om, hvad der skal foretages i enkelt foreliggende
Tilfælde, og ikke kan bruges om Bud af almindeligt Indhold.
Saadanne Bud kan Kongen, siges der, vistnok give ligesaavel om
militære som om alle andre administrative Anliggender, men
hans Hjemmel dertil siges at ligge i Gris. § 3, ikke i dens § 25,
og heraf sluttes da, at deslige organisatoriske Bestemmelser
angaaende Krigsmagten ogsaa kunne gives ved Lov, altsaa ved
Hjælp af Gris. § 79 tilsidst mod Kongens Villie. Dette er
næppe den rette Fortolkning af Grundloven. I §§ 31 og 100
har den brugt Ordet Befaling ogsaa om Bud af almindeligt
Indhold, og Udtrykket højeste Befaling (imperium) over
Krigsmagten indbefatter efter andre Landes Sprogbrug ogsaa
Myndigheden til at give organisatoriske Bestemmelser. Regjeringen har
imidlertid erkjendt, at dette Fortolkningsspørgsmaal er
omtvisteligt-, ja den har endog selv flere Gange for Storthinget fremsat
Lovforslag, som have indeholdt organisatoriske Bestemmelser af
det omhandlede Slags, navnlig angaaende Længden af Armeens
Øvelsestid, hvor det altsaa har været Hensigten at faa
istand-bragt Forskrifter, som skulde forpligte Storthinget til at bevilge
tilstrækkelige Midler hertil. At hævde Kongen Eneret til at
give organisatoriske Bestemmelser om Armeens Inddeling, Øvelser
o. s. v. nytter i Virkeligheden lidet, naar det erkjendes, at
Storthinget med bindende Virkning for Kongen kan knytte sine
Bevilgninger til Forudsætningen om, at den Del af Armeen,
hvem Bevilgningen vedkommer, skal organiseres paa en vis
Maade, og dette har man ikke dristet sig til at nægte, se
ovenfor, Side 299. 1
Derimod har Kongen ikke opgivet den Anskuelse, at
Lovgivningen ikke maa opstille Bestemmelser, som gribe ind i hans
Ret til at afgjøre egentlige militære Kommandoanliggender,
navnlig angaaende Over- og Underordningsforholdet mellem de
forskjellige ved Forsvarsvæsenet ansatte Tjenestemænd, over-
1 C. Arntzen, Om Lov og Kongebud for Armeen, Kra. 1874; Færden,
Mod-bemærkninger til Arntzen, Om Lov og Kongebud for Armeen, Kra. 1S74 og
C. Arntzen, Om den højeste Befaling over Krigsmagten efter Norges Grundlov,
1876.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
