Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Danmark.
3/1
Hæren blev efter Krigen i 1864 paany ordnet ved Lov af
6 Juli 1867.1 Den bestod herefter af 1) Linien, omfattende de
fem første Aarsklasser af Mandskabet, 2) Reserven, omfattende
de tre næste Aarsklasser, begge gjennem alle Vaabenarter,
3) Forstærkningen, der dannes af ældre Aarsklasser og er bestemt
til det lokale Forsvar. Efter den nævnte Lov udskrives alt
tjenstdygtigt Mandskab til Linien og erholder en samlet
Uddannelse, som Menige ved Fodfolket i 6 Maaneder, ved Rytteriet
i 9V2 Maaned, ved Feltartilleriet og Ingeniørkorpset i 5 Maaneder
og ved Artilleriets øvrige Afdelinger i 4 Maaneder. Til fortsat
Tjeneste i :!/4 til 1 Aar efter Vaabenets Beskaffenhed udtages et
i Loven for hver Vaabenart nærmere fastsat Antal Menige og
Underkorporaler. Det øvrige hjemsendte Mandskab indkaldes
aarlig til Øvelser, som for Infanteriet udgjør fra 15 til 30 Dage.
Den danske Hær faar altsaa meget større Øvelse end den norske.
Ved Lov af 25 Juli 1880 om Tillæg til Lov om Hærens
Ordning af 6 Juli 1867, der fremgik af den i Loven 1867
foreskrevne Revision af samme, ere vel enkelte ikke uvigtige
Forandringer trufne, saaledes Reservens Omdannelse til Linie, men
Grundlaget er fastholdt. Det danske Søværn er organiseret ved
Lov af 24 April 1868 og Lov 28 Maj 1880.
Den danske Grundlov af 1849 § 23 sagde, at Kongen har
den højeste Myndighed over Land- og Sømagten, men denne
Bestemmelse udelodes i den gjennemsete Grundlov af 1866.
Herved opstaar da det Spørgsmaal, hvorvidt Kongen i Danmark er
stillet ganske i samme Forhold til militære Kommandosager som
til andre Statsanliggender, saaledes at ogsaa hans militære
Befalinger for at blive gyldige maa være skriftlige og
medunderskrevne af en Minister. Besvarelsen beror paa D. G. § 13, som
siger, at Kongens Underskrift under de Lovgivningen og
Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed,
naar den er ledsaget af een eller flere Ministres Medunderskrift.
Nogle mene, at rent militære Befalinger ikke kunne kaldes
Re-gjeringshandlinger, og at Kongen derfor i egen Person kan føre
1 E. Madsen, Udsigt over Ilærordningens vigtigste Grundsætninger og
Forhold, Kbhvn. (Autograferet) 1877. (Trykt) 1880.
24"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
