- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
370

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

§35- Krigsmagten

3000 Mand af alle Vaaben tilsammentagne, kunne i Fredstid
inddrages i det ene Rige af det andet Riges Krigsmagt. Den
norske Flaade skal have sine Værfter og i Fredstid sine Stationer
eller Havne i Norge. Det ene Riges Krigsfartøjer maa ikke
besættes med det andets Søfolk, uden forsaavidt disse frivillig
lade sig hyre.

Disse Bestemmelser kunne ikke engang med Storthingets
Samtykke fraviges.

Regjeringen er ifølge N. G. § 99 ikke berettiget til militær
Magts Anvendelse mod Statens Medlemmer, uden efter de i
Lovgivningen bestemte Former, medmindre nogen Forsamling
maatte forstyrre den offentlige Rolighed og den ikke øjeblikkelig
adskilles, efter at de i Landsloven omhandlede Artikler, som
angaa Oprør (efter Omstændighederne Straffelovens 9—1, 9—24
eller 10—9 til 11), ere den lydeligen forelæste af den civile
Øvrighed, altsaa Amtmanden, Fogden, Magistraten eller ifølge Praxis
Politimesteren.

Oplæsning af Oprørsloven er kun nødvendig, naar det
overdrages nogen Chef for en militær Afdeling paa eget Ansvar at
gjenoprette Roligheden, men ikke for, at Militæret yder Politiet
Hjælp ved Patrouillering i Gaderne, Arrestationer og deslige
Handlinger, hvor altsaa Soldaterne optræde under Politiets
Befaling.

De i den norske Grundlov opstillede Indskrænkninger i
Kongens Myndighed over Krigsmagten berøres ikke afRigsakten.
Vel tillægger dennes § 4 Kongen Ret til at sammenkalde Tropper
og forudsætter altsaa, at Kongen skal have øverste Befaling over
Krigsmagten, men Paragrafen siger ikke, at denne Befaling skal
være uindskrænket. Rigsaktens § 4 er ligefrem udskreven af
N. G. § 26 og kan følgelig ikke have til Hensigt at indrømme
Kongen større Raadighed over Krigsmagten, . end denne
Paragraf gjør.

3. Ogsaa den danske Grundlov paabyder i § 90 almindelig
Værnepligt, idet den siger, at enhver vaabenfør Mand er
forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar
efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver, jvfr. Lov
om almindelig Værnepligt 12 Fbr. 1849 og Lov om Værnepligt
6 Marts 1869.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free