Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationalreprcesentationens Stilling i Sverige og Norge.
375
5. Naar Sveriges og Norges Grundlove tillægge Kongen
Myndighed til at afslutte Overenskomster med fremmede Magter,
saa er det sket uden noget udtrykkeligt Forbehold af, at han
maa udøve denne Myndighed saaledes, at han ikke derved gjør
noget Indgreb i Nationalrepræsentationernes Rettigheder eller
forøvrigt krænker Grundlovens Bestemmelser. Et saadant
Forbehold er udentvivl blevet anset overflødigt ved Siden af den i
S. R. F. § 4 jvfr. § i6 og N. G. §9 opstillede Grundsætning,
at Kongen skal styre Riget overensstemmende med Grundloven
og Lovene. Det er utænkeligt, at disse Grundlove skulde have
villet indrømme Kongen en aldeles ubegrændset Myndighed til
at binde Riget gjennem Traktater med fremmede Magter,
saaledes at han paa egen Haand skulde kunne forpligte det f. Ex.
til at forandre sin Lovgivning eller endog sin Forfatning,
omdanne Unionen o. s. v. Dette har i Sverige og Norge aldrig
været omtvistet.1
Det maa altsaa for disse Rigers Vedkommende antages, at
deres National repræsentationer ere konstitutionelt berettigede til
at nægte sin Medvirkning til de af Kongen afsluttede Traktaters
Opfyldelse. Hvorvidt disse ikke destomindre ere folkeretligt
forbindende for det Rige, hvis Konge har afsluttet dem, saaledes
at Medkontrahenten har Ret til at fremtvinge deres Opfyldelse
ved folkeretlige Tvangsmidler, er et Spørgsmaal, hvis Besvarelse
ikke afhænger af de nævnte Rigers Statsforfatninger, men som
maa afgjøres efter Folkerettens Regler. Spørgsmaalet synes i
Almindelighed at burde besvares benægtende, men er omtvistet.
Det maa derfor være Regjeringens Pligt at sørge for, at ingen
saadan Traktat indgaas, uden at dens Gyldighed bliver udtrykkelig
betinget af, at Nationalrepræsentationen enten ligefrem stadfæster
den eller i alt Fald træffer de til dens Udførelse paakrævede
Beslutninger. I den senere Tid plejer Kongen altid at
iagttage dette.
Da Kongens Myndighed til at slutte Traktater er
indskrænket ved Nationalrepræsentationens Rettigheder, kunde man
tro, at han er berettiget til at indgaa paa enhver Overenskomst,
han selv har grundlovmæssige Midler til at opretholde, men
1 Naumann, II, 253 — 284; Rydin, Foreningen, Side 344; Stang, Side 519;
Aschehoug, II. 344 — 347. og III, 601—603.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
