- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
376

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376

§ 36. Forholdet til fremmede Magter.

uberettiget til at træffe nogen Aftale, som vilde hindre
fuldstændig Iværksættelse af de Bestemmelser,
Nationalrepræsentationen ifølge Grundloven kan fatte uden Kongens Medvirkning
eller endog imod hans Villie. Men saaledes har den
konstitutionelle Praxis ikke engang i Sverige i alle Dele draget
Grændsen. Endnu mindre lader dette sig gjøre i Norge, hvor
den vilde lede til store Urimeligheder. Til nogen Vejledning
kan imidlertid det fremhævede Synspunkt tjene.

Selvfølgelig kan Kongen ikke ved Traktat indgaa paa
noget, som vilde komme i Strid med Grundloven, f. Ex. paa
at overlade en Del af den norske Krigsmagt i fremmed Magts
Tjeneste (N. G. § 25) eller undertrykke en Tidning (N. G.
§ 100, S. R. F. § 86).

Kræver Grundloven Nationalrepræsentationens Samtykke til
en vis Handling, f. Ex. at optage Statslaan (N. G. § 75 b,
S. R. F. § 76), eller at anvende Norges Tropper til
Angrebskrig (N. G. § 25), kan Kongen ikke afslutte nogen Traktat
derom uden under Forbehold af saadant Samtykke.

Af samme Grund er det, at Kongen ikke uden saadant
Forbehold kan forpligte Riget til at foretage nogen Forandring i
sine Love, forsaavidt Nationalrepræsentationens Medvirkning
udkræves hertil, eller vedtage nogen Bestemmelse, som strider mod
Lovgivningens Forskrifter, eller vedtage at udrede nogen Udgift,
der ikke har eller dog med nogen Føie paastaaes at have retlig
Hjemmel, jvfr. ovenfor Side 314—315.

Forsaavidt derimod et Anliggende vedrørende Forholdet til
fremmed Magt eller dens Undersaatters Stilling i Riget henhører
under Kongen, saaledes at han kan ordne det ved Resolutioner
eller i Sverige ved økonomiske Love, givne i Medhold af S. R. F.
§ 89, maa han have Ret til derom inden samme Grændser at
vedtage traktatmæssige Bestemmelser f. Ex. om at udlevere
Udlændinger, som paa Grund af Forbrydelser ere rømte hid.
Herhen høre de mange Overenskomster, Kongen paa egen’
Haand slutter om Post- og Telegrafforbindelsen med fremmede
Lande. Ligeledes kan Kongen paa saadan Maade tilsige
fremmede Magters Undersaatter Rettigheder, de allerede maatte
nyde i Riget, enten i Kraft af dettes bestaaende Lovgivning
eller i Kraft af den naturlige Frihed, der tilkommer saavel
Indlændinger som Udlændinger til at foretage alt, hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free