Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nødvendigheden af Nationalrepræsentationens Samtykke i Danmark. 379
cr saadant Samtykke egentlig nødvendigt til en Fredsslutning,
som paalægger Rigerne at udrede Krigsomkostningerne.
Er det i en Traktat aftalt, at den skal forelægges
Nationalrepræsentationen til Stadfæstelse, og der til dens Gjennemførelse
kræves Forandring i Lovgivningen, har Fremgangsmaaden baade
i Sverige og Norge været, at Nationalrepræsentationen først
afgjør, hvorvidt den vil meddele en forlangt Stadfæstelse og
derefter, hvis denne meddeles, skrider til Istandbringelsen af de
fornødne Lovbeslutninger.1 Stadfæstelsen meddeles i Norge ved
Beslutning af det samlede Storthing.2 Naar Stadfæstelsen er
meddeelt, er Riget folkeretlig bundet og Nationalrepræsentationen
forpligtet til at vedtage de fornødne Lovbeslutninger.
(J. Den nugjældende danske Grundlovs § r8 tillægger
ligesom D. G. 1849, § 23, Kongen Ret til at indgaa og ophæve
Forbund og Traktater, men betegner de Tilfælde, i hvilke
Rigsdagens Samtykke er nødvendigt, noget anderledes. Grl. af
1849 sagde, at han ikke ved nogen saadan Overenskomst kunde
afstaa nogen Del af Landet eller raade over nogen
Stats-indtægt eller paadrage Staten nogen anden bebyrdende
Forpligtelse. Forfatningsloven af 2 Oct. 1855 § 17
indskrænkede sig til at sige, at Kongen ikke uden Rigsraadets
Samtykke kunde afstaa nogen Del af Monarkiet eller indgaa paa nogen
Forpligtelse, som væsentlig forandrede de bestaaende statsretlige
Forhold. D. G. 1866 § 18 optog den sidste Affattelse, men
med Udeladelse af Ordet væsentlig. Bortset fra Landafstaaelser
beroer Nødvendigheden af Rigsdagens Samtykke følgelig nu
udelukkende paa, hvorvidt Traktaten kan siges at forandre de
bestaaende statsretlige Forhold. Dette Udtryks Betydning er
imidlertid omtvistet. Nogle have ment, at det kun sigter til de
egentlige Statsforfatningsforhold, dog uden Hensyn til, hvorvidt
disse ere fastsatte ved Grundlov eller paa anden Maade.3 Dette
er en indskrænkende Fortolkning af Udtrykket; thi der er mange
statsretlige Forhold, som ligge udenfor Statsforfatningens
Omraade, nemlig forsaavidt de ikke ere grundlovbestemte, f. Ex. Or-
1 Rigsdagsbeslut 1873, § 23.
2 Aschehoug, II, 364.
3 Holck, I, 276 278.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
