Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
§ 38. Troesfriheden. 335
i Norge. Konventikelplakaten ophævedes ved Fr. 26 Okt. 1858, og
derpaa indrømmede man lidt efter lidt kristne Dissentere omtrent
samme Frihed, som de havde faaet i Norge. Den nugjældende
svenske Dissenterlov, given af Konge og Rigsdag i Fællesskab, er
af 31 Oktober 1873. Den opstiller vistnok samme Grundsætning
som den norske, nemlig at Forskjel i kristelig Troesbekjendelse
ikke begrunder nogen Forskjel i svenske Undersaatters
Rettigheder og Forpligtelser, undtagen forsaavidt Grundloven eller
gjældende Lov medfører det, og den tillader vel kristne
Dissentere at udbrede sin Lære, forsaavidt det ikke sker ved
utilbørlige Midler (Fr. 16 Nov. 1869), men den er i flere Punkter
noget strængere end den norske Dissenterlov. Ret til offentlig
Religionsøvelse tilkommer nemlig ikke alle Dissentere, men kun
de af Staten anerkjendte fremmede Troessamfund, og det staar
til Kongen at meddele eller nægte saadan Anerkjendelse. Denne
kan af Kongen tages tilbage, hvis Menigheden misbruger sin
Ret til offentlig Religionsøvelse. De anerkjendte Troessamfund
indtage omtrent samme Stilling til Staten som i Norge, men
Forstandernes Forpligtelser ligeoverfor Staten gaa dog noget
videre, idet de i Sverige have at paase, at deres Troessamfunds
offentlige Gudstjeneste foregaar overensstemmende med deres
opgivne Troesbekjendelse og Menighedsordning. Disse Samfund
maa ikke erhverve fast Ejendom uden Kongens Samtykke.
Munke- og Nonneordener ere forbudte. Medlemmerne af de
anerkjendte Troessamfund ere ikke fritagne for staaende Afgifter
til den svenske Statskirke og dens Præster, men kun for
Afgifter, der erlægges i Anledning af ministerielle Forretninger,
som de ikke forlange udførte af Statskirkens Præster. Ethvert
Medlem af Statskirken kan vistnok udmelde si^ af denne, naar
o 7
han har fyldt det 18de Aar, men kun under den i Norge
ukjendte Betingelse, at han opgiver, til hvilket fremmed
Troessamfund han vil gaa over. To Maaneder efter Anmeldelsen maa
han personlig indstille sig hos sin Sognepræst i Statskirken og
gjentage sin Beslutning. Før anses han ikke udtraadt.
Om Jøder gjælde særskilte Bestemmelser. De fik ved det
saakaldte Jødereglement af 27 Maj 1782 Ret til at bosætte sig,
have Synagoger og udøve sin Religion i Stockholm, Göteborg
og Norrköping, jvfr. Cirk. 13 Aug. 1838, og ved Fr. 28 Okt.
1860 fik Jøder, som ere svenske Borgere, Ret til at bosætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
