- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
387

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Troesfriheden.

387

Staten. Disse Funktionærer ere dog stillede i et særligt
Retsforhold til Staten. Loven paalægger dem nemlig at udføre
visse offentlige Forretninger, som ere af Interesse for Staten.
De maa derfor til den civile Øvrighed afgive skriftlig Forsikring
om i deres Bestilling at ville holde sig Statens Love efterrettelige
og holde sig Sandhed og Pligt troe, og de staa i saa Henseende
under samme Ansvar som Statens Embedsmænd. Dissentere,
som ikke høre til saadanne anerkjendte Menigheder, have samme
frie Religionsøvelse, men nyde ikke samme Fritagelse som disse
for Ydelser til Statskirken og dens Betjente, se Dissenterlovens
§ 3, Kommunalskattelov 15 April 1882, § 28, og Dept. Skr.
26 Sept. 1883. Ethvert Medlem af Statskirken, som er 19 Aar
gammel, kan melde sig ud af denne, men det maa ske ved
personlig Henvendelse til Sognepræsten.

Jøder ere ved Loven af 24 Sept. 1851 i retlig Henseende
stillede ved Siden af kristne Dissentere, alene med den
Undtagelse, Loven af 22 Juni 1863 gjør med Hensyn til Formen
for Indgaaelsen af deres Ægteskaber.

Andre Personer, der ikke henhøre til nogen kristelig
Religion, nyde i Norge ikke fri Religionsøvelse. Dette gjælder
saaledes om Mormonerne.

3. I Sverige1 var det, som før sagt, formodentlig
Re-gjeringsformens Hensigt at sikkre alle og enhver Frihed til at
bekjende sin Tro og øve sin Gudsdyrkelse. Hvis saa var,
forfejlede Forfatterne af den svenske ligesom Forfatterne af den norske
Grundlov sit Øjemed. Da Regjeringsformens Forbud mod at
tvinge Samvittighederne kun var rettet til Kongen, antoges det,
at den ikke havde hævet de ældre Straffebestemmelser om
Afifald fra den evangelisk-lutherske Religion og for
Proselyt-mageri eller overhovedet berørt de ældre Begrændsninger af
fremmede Religionsbekenderes Ret til at danne Troessamfund og
udøve deres Religion. Ligeledes ansaas den saakaldte
Konven-tikelplakat af 12 Januar 1726, der i væsentlig Lighed med den
nysnævnte Forordning for Danmark og Norge af 1741 forbød
Statskirkens Lægmænd at holde offentlige Opbyggelsesmøder, at være i
Kraft. Disse Baand paa Troesfriheden løsnedes senere i Sverige end

1 Naumann, TI, 285 -288 og III, 4S—84.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free