Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39°
§ 39- Politiske Friheder. 339
Om Trykkefriheden haves desuden en særskilt Lov, der
ifølge S. R. F. § 85 gjælder som Grundlov. Den er af 16 Juli
1812, men er senere undergaaet flere ganske væsentlige
Foran-andringer. I sin oprindelige Skikkelse lagde denne Grundlov
den periodiske Presse under et svært Tryk. Den tillod nemlig
Kongen, naar han fandt, at et Dagblad eller et andet periodisk
Skrift var farligt for den almindelige Sikkerhed eller fornærmeligt
for uskyldige Personer, at inddrage Bladet eller Skriftet, det vil
sige forbyde dets fortsatte Udgivelse. Men denne
Inddragnings-magt blev efter lange Kampe hævet paa Rigsdagen 1845.
Trykkefrihedsforordningen indeholder ikke blot nærmere
l"or-skrifter 0111 Ret til at udgive, hvad man selv har skrevet, 0111
Grændserne for denne Ret, om Ansvaret for dens Misbrug samt
om Rettergangsmaaden i Trykkefrihedssager, men ligesom S. R. F.
§ 86 tillige nærmere Forskrifter om Retten til at forlange
udleveret og at trykke offentlige Dokumenter, endvidere Forskrifter
om Adgangen til at drive Bogtrykkeri og Boghandel. Oprindelig
indeholdt den desuden alle Lovregler angaaende
Skriftejendomsretten, altsaa Bestemmelser af rent civilretlig Natur. Men disse
bleve i 1876 udslettede af Trykkefrihedsforordningen, og
Gjenstanden er nu ordnet ved en Lov af 10 August 1877, der er
given i Overensstemmelse med S. R. F. § 87 og altsaa ikke
Grundlov.
Ilvilketsomhelst Skrift kan trykkes uden foregaaende
Granskning af nogen Autoritet, men enhver, som vil udgive et Dagblad
eller andet periodisk Skrift, maa anmelde dette hos Chefen for
Justitsdepartementet, som kan nægte Tilladelse dertil, hvis
Anmelderen er domfældt for nogen vanærende Handling eller er
erklæret uværdig til at gaa i Rette for andre. En Forfatter
behøver ikke at navngive sig paa sit Skrift, men maa opgive
sit Navn i en forseglet Seddel, som han leverer Bogtrykkeren,
og som i Tilfælde af retlig Paatale af Skriftet skal fremlægges
for Domstolen og aabnes.
Af ethvert Skrift skal Bogtrykkeren samtidigt med
Udgivelsen indlevere et Exemplar til Chefen for
Justitsdepartementet eller hans Fuldmægtig, som, hvis han finder, at det
indeholder en Forbrydelse, der egner sig til Paatale af det
offentlige, kan lade det lægge under Beslag (qvarstad), hvilket
for at blive gyldigt strax maa forfølges ved Sagsanlæg. Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
