- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
391

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Trykkefriheden i Sverige.

391

slaglæggelse kan ogsaa finde Sted ifølge Beslutning af Kongen
foranlediget ved Opfordring fra en fremmed Magt, som finder
sig fornærmet ved Skriftet, eller ifølge Kjendelse af Dornstol
under en allerede anlagt Trykkefrihedssag og det endog efter
Paastand af en fornærmet Privatmand. Medens S. R. F. § 86
var meget slåp i Fastsættelsen af de Betingelser, under hvilke
Indholdet af et trykt Skrift blev strafbart, er
Trykkefriheds-forordningens Bestemmelser derom temmelig strænge. Her skulle
vi blot nævne de mest iøjnefaldende Exempler derpaa. Strafbare
ere efter Ordene ikke blot Gudsbespottelser, men ogsaa
Fornægtelse af en Gud eller et Liv efter dette eller af den rene
evangeliske Lære. Fremdeles ikke blot Forhaanelser mod
Kongen, Kongehusets Medlemmer, mod Rigsdagen og dens
Afdelinger, men ogsaa Forhaanelser mod Rigets Embeds- og
Tjenestemænd, i og for deres Embede, samt haanende Domme
og Ytringer om venskabelige fremmede Magter eller Nationer,
deres Regjering og Regjeringsmaade, høje Embedsmænds
Forhold eller Foretagender, naar disse Ytringer kunne give
Anledning til Uenighed med fremmede Magter. Forordn. § 3 Nr. 12
gaar endog saavidt som til at sætte Straf for løgnagtige Beretninger
og forvrængende Fremstillinger til Forvildelse og P"orledelse for
Almenheden, endog om de ikke ere til Fornærmelse for nogen
offentlig Autoritet eller privat Person, eller krænke
Sædeligheden. Men disse strænge Regler erholde i Praxis en særdeles
mild Anvendelse. Enhver Trykkefrihedssag skal nemlig
paa-kjendes af en Jury. Til at indtræde i denne opnævner enhver
af Parterne fire og vedkommende Domstol fem, altsaa tilsammen
13 Personer. Derpaa skal hver af Parterne udskyde en af de
af Modparten og en af de af Domstolen udnævnte Mænd,
saaledes at Antallet af Juryens Medlemmer formindskes til ni.
Denne Jury har at afgjøre, hvorvidt det paaklagede Skrift er
strafbart efter det af Anklagerne paaberaabte Lovsted, og til at
fælde den anklagede udfordres mindst to tredje Dele af
Stemmerne. Da nu Fr. § 3 i sin Indledning tilholder Juryen i
Tvivlstilfælde heller at frifinde end at fælde, har den anklagede, efter
hvad Erfaring noksom godtgjør, stor Udsigt til at blive frifunden.

Domfældelse efter Fr. § 3 medfører i Almindelighed
Konfiskation af Skriftet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free