- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
401

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Næringsfriheden.

4OI

for en Tid af indtil 6 Maaneder, se Fattigloven af 6 Juni 1863,
for Byerne §§ 60—62 og for Landet §§ 75 — 77. Ei heller
rammer Forbudet Exekution af Formuestraffe og lettere
Fængselsstraffe, som den skyldige har vedtaget uden at være
domfældt.

Forbud i S. R. F. § 16 mod, at Kongen lader nogen
fordærve til Liv, Ære, personlig Frihed og Velfærd, medmindre
han er lovlig forvunden og dømt, svarer for nogen Del til det
sidst omhandlede Forbud i den norske Grundlov, men antoges
ikke at have ophævet Lovbogens Utsökningsbalk, Kap. 1, § 9,
som paalægger alle at lyde Kongens Befalingshavendes Bud i
Embedets Anliggender og tillægger ham Magt til at fastsætte
Bøder for Overtrædelser af saadanne Bud, men som nu er
ophævet ved § 2 i den Fr. af 10 Aug. 1877, der sætter den nye
Utsökningslov i Kraft.

Forøvrigt findes i Sveriges og Danmarks Grundlove intet
Sidestykke til de ovenfor nævnte Forbud i den norske.
Bestemmelsen i S. R. F. § 47, at Domstolene skulle dømme efter lag
och laga stadgar og i D. G. § 73, at Dommerne i deres
Kald alene skulle rette sig efter Loven, sige baade noget andet
og noget mere. De angaa al Rettergang, ikke blot den kriminelle.

4-, D. G. § 84 tillægger enhver, der ikke selv kan ernære
sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen anden,
Ret til at erholde Hjælp af det offentlige, dog mod at
underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. D. G.
i? 85 siger, at de Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at
sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Undervisning i
Almueskolen.

Noget Sidestykke til disse Bestemmelser findes ikke i Norges
eller Sveriges Grundlove.

5. Endelig skulle vi i denne Forbindelse nævne, at alle tre
Rigers Grundlove til en vis Grad, men paa forskjellig Maade,
have beskyttet Næringsfriheden.

Den mest bindende af de herhen hørende Bestemmelser er
N. G. § T02: «Nye og bestandige Indskrænkninger i
Næringsfriheden kan ikke tilstedes nogen». Den ophævede ingen af de

Nordisk Retsencyklopædi. I. 2. 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free