Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
§ 41- Beskyttelse for erhvervede Rettigheder.
ældre Indskrænkninger i denne Frihed. Den forbyder ikke
engang nogen ny og bestandig Indskrænkning af saadan Art,
medmindre den tilstaaes nogen, det vil sige paalægges til Fordel for
bestemt Person. Den hindrer altsaa ikke Lovgivningen fra at
indskrænke Næringsfriheden, f. Ex. Adgangen til at brænde eller
udskjænke Brændevin, naar det sker til Samfundets Tarv. Ei
heller forbyder den nævnte Grundlovsparagraf Lovgivningen at
tillægge nogen en exklusiv Næringsret, som personlig Begunstigelse,
naar det kun sker for en bestemt Tid. Men saalangt Forbudet
strækker sig, binder det enhver Gren af Statsmyndigheden,
følgc-lig ogsaa den lovgivende Magt.
Anderledes med S. R. F. § 60, som blot forbyder Kongen
til Fordel for sig og Kropen eller for private Personer eller
Korporationer at fastsætte noget Monopol. Forbudet er ikke til
Hinder for Meddelelsen af egentlige Monopoler, naar de meddeles
for det almene Veis Skyld, f. Ex. Apothekerprivilegier, og det
binder kun Kongen, ikke den lovgivende Myndighed, som han
og Rigsdagen udøve i Fællesskab.
D. G. § 83 siger, at alle Indskrænkninger i den frie og lige
Adgang til Erhverv, der ikke ere begrundede i det almene Vel,
skulle hæves ved Lov. Den indeholder ingen egentlig Retsregel,
kun et Løfte, men et Løfte som tilsigter en langt videre gaaende
Næringsfrihed, end den de tvende andre Rigers Grundlove
garantere. Løftet er indfriet ved Loven af 29 Dec. 1857.
§ 41.
Beskyttelse for erhvervede Rettigheder.
1. Baade den norske og den danske Grundlov indeholde
Bestemmelser til Værn om Ejendomsretten.1 Grundsætningen
udtales mest ligefrem i D. G. § 82, som siger: «Ejendomsretten
«er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden
«hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og
«mod fuldstændig Erstatning.» N. G. § 105 lyder: «Fordrer
«Statens Tarv, at nogen maa afgive sin rørlige eller urørlige
«Eiendom til offentligt Brug, saa bør han have fuld Erstatning
af Statskassen.
1 Holck, II, 330—334; Matzen, III, 285—300; Stang, Side 578—580;
Aschehoug, III, 36—80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
