Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ejendomsrettens Ukrænkelighed.
403
S. R. F. § 16 forbyder vel Kongen at fratage nogen hans
løse eller faste Gods uden Undersøgelse og Dom, men dette
Forbud er, som før sagt, kun rettet mod Misbrug af Kongemagten.
Det samme gjælder om den Bestemmelse i S. R. F. § 74, at
Kongen i Krigstid ikke kan fordre anden Naturalydelse til
Krigs-fornødenheder, end Sammenskud af Levnetsmidler til Tropper
paa Marsch, hvilke Ydelser da skulle betales af Statskassen med
50 pCt.s Tillæg til den fastsatte Markegangspris (se ovenfor
Side 266). Derimod indeholder S. R. F. § 77 maaske et Spor
af den Grundsætning, at ikke engang den lovgivende Magt
vilkaarligen og uden Erstatning maa berøve Borgerne deres
Formuerettigheder. Den forbeholder nemlig dem, som efter de
i 1809 gjældende Love besad eller benyttede nogen af Kronens
faste Ejendomme, deres lovlige Ret.
Den i D. G. § 86 udtalte Sætning, at Pligt til at afstaa
Ejendom mod Erstatning ikke kan paalægges nogen uden ved
Lov, gjælder ogsaa i Norge og Sverige, men maa ifølge Sagens
Natur endog i Danmark lide Undtagelse for de mest
paatrængende Nødstilfælde.1 Expropriation kan tillades enten for enkelt
Tilfælde ved speciel Lov, noget, hvorpaa man i Danmark har
adskillige Exempler, eller for hele Klasser af Tilfælde. I sidste
Fald maa da Loven selv bestemme, hvem der har at afgjøre,
hvorvidt - Expropriation skal finde Sted eller ikke. Skal
Ejendommen afstaaes til det offentlige og til Fremme af et
Statsfor-maal, f. Ex. Landets Forsvar, maa Myndigheden overdrages
Kongen eller en ham underordnet administrativ Autoritet. Det
Spørgsmaal, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig Grund til at
kræve Afstaaelse i saadant Øjemed, kan altsaa ikke inddrages
under Domstolenes Paakjendelse.2
Hverken den danske eller norske Grundlov er imidlertid til
Hinder for, at Lovgivningen kan paalægge private Personer at
afstaa Eiendom til andre Private, og i saa Fald er der intet til
Hinder for, at Spørgsmaalet om, hvorvidt Afstaaelsen er
paakaldt af tilstrækkelige Nødvendigheds- eller
Hensigtsmæssigheds-hensyn, ved Lov henlægges til Afgjørelse gjennem et under Retter-
1 Matzen, III, 297—299.
2 Aschehoug, III, 380—381, jvfr. Borups danske Eandboret, 2den Udg.,
Side 50—51.
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
