Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ejendomsrettens Ukrænkelighed.
405
Hvad der skal erstattes, er ikke blot Gjenstandens Værdi i
Handel og Vandel, men ogsaa den økonomiske Skade, han
overhovedet lider ved den tvungne Afstaaelse, og som virkelig er
en Følge af denne, ikke af andre samtidigt virkende Aarsager.
Lovgivningen kan give almindelige Regler om den
Maalestok, hvorefter Erstatningen skal fastsættes. Den forrige svenske
Expropriationslov, Fr. 20 Nov. 1845, gik heri meget vidt, idet
den efter Forbilledet i S. R. F. § 77 foreskrev, at
Erstatningsbeløbet altid skulde erlægges med 50 pCt. Tillæg til Taxtværdien.
De nugjældende svenske Expropriationslove have med Undtagelse
af det i Fr. 20 Juni 1879, §§ 18 — 20, jvfr. § 21, omhandlede
Tilfælde, at private Sagbrug, Møllebrug og lignende Vandværk
borttages eller forringes, frataget Ejeren Kravet paa saadant
Tillæg, men bestemme, at den Ejendom, som skal afstaaes, bør
sættes til højeste gangbare Pris. De Regler, Lovgivningen
opstiller om Erstatningens Maalestok, blive altid bindende for Staten
eller den Privatmand, som tager Ejendommen, men ikke ubetinget
for den private Person, som maa afstaa sin Ejendom. Lede
Reglerne i noget Tilfælde til, at han skulde faa mindre end fuld
Erstatning, maa Loven i Norge og Danmark vige for
Grundloven.1
De vanskeligste Spørgsmaal angaaende Erstatningens
Størrelse opstaa, naar det, der exproprieres, kun er en Del af en
fast Eiendom. Det er klart, at Ejeren her skal have Erstatning
ikke blot for den Jord, han afgiver, men ogsaa for de materielle
Ulemper, der paaføres den Del af Ejendommen, han beholder
tilbage, og det hvad enten disse Ulemper skrive sig fra selve
Afstaaelsen eller fra den Drift, for hvilken den afstaaede Grund
er bestemt. Ligeledes bør det antages, at han skal have
Erstatning for de legale Indskrænkninger, hans Raadighed over
Restejendommen kommer til at lide, jvfr. de norske Love om
Veivæsenet af 15 Sept. 1851, § 26 og 17 Juni 1869, § 2, og den
danske Lov om Grundafstaaelser til Jernbaner af 5 Marts 1845,
§ 12, endelig for de Værdiforringelser, Restejendommen lider
som umiddelbar og klar Følge af Expropriationen eller det
Foretagende, for hvis Skyld denne sker. Men den sidste Sætning
1 Aschehoug, III, 48; Matzen, III, 299—300.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
