Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 § 41- Beskyttelse for erhvervede Rettigheder.
er ikke sikker.1 De svenske Love af 14 April 1866, §§ 13 og
14, af 20 Juni 1879, §§ 18—20 og af 30 Dec. 1880, § 3, give
Ejerens Fordringer paa Erstatning den videst mulige
Udstrækning, og tillade ham endog, hvor den Skade, der vilde paaføres
Restejendommen, er af større Betydning, at forlange den hele
Ejendom indløst.
Gjenstand for Tvist er det endvidere, hvorvidt der i
Erstatningsbeløbet kan gjøres Afkortning for den forøgede Værdi,
Restejendommen maatte faa ved det Foretagende, for hvis Skyld
Expropriationen er sket. Herom synes der i Almindelighed ikke
at kunne blive Spørgsmaal i Sverige. Ogsaa i Danmark er det
almindelig Regel, at saadan Afkortning ikke kan finde Sted.2
Undtagelsesvis tilstedes dog dette, se Lov af 14 Dec. 1857 om
Afgivelse af Grund til Gader og Vandløb i Kjøbenhavn, § 10, samt
Lov om Vands Afledning 28 Maj 1880, § 55. Ligeledes hjemle
enkelte norske Love saadan Afkortning, nemlig ved Afstaaelse
af Grund til Veje, Jernbaner, Gader og offentlige Pladse, se
Lovene af 15 Sept. 1851, § 26, 7 Sept. 1854, §2, 17 Juni 1869,
§ 3, 5 Juni 1875, § 9 og 26 Maj 1877, § 4. Saadan
Afkortning bliver ingen Krænkelse af Ejerens grundlovmæssige Ret til
Erstatning, forsaavidt det Anlæg, til hvilket han har maattet
afgive Grund, bringer hans øvrige Ejendom særegne eller større
Fordele, end det bringer andre Ejendomme.3
Hvorvidt Lovgivningen kan gaa i at udvide den almindelige
Nyttes- og Brugsret over privat Ejendom, er et meget
vanskeligt Spørgsmaal. Det er klart, at Staten ikke kunde tillade
hvemsomhelst uden Vederlag, f. Ex. at tage fornødent Brændsel
i anden Mands Skov. Paa den anden Side kan Lovgivningen
ikke være afskaaren al Adgang til at udvide den allerede tilladte
Benyttelse af anden Mands Ejendom. Som almindelig Regel bør
det fastholdes, at Ejeren har grundlovhjemlet Krav paa
Erstatning, saafremt den nye Benyttelse nødvendigvis angriber selve
Ejendommens Substants, eller saafremt den tilladte Tilegnelse af
Ejendommens Produkter gaar videre end til rene Ubetydeligheder.
1 Aschehoug. III. 52— 58, jvfr. Matzen, III, Side 293—294, som viser, at
Praxis i Danmark har været gunstigere for Ejeren end i Norge.
2 Borup, den danske Landboret, 2den Udg., S. 51.
3 Aschehoug, III, Side 58—67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
