Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ejendomsrettens Ukrænkelighed.
407
Grændsen sættes maaske lidt forskjelligt i Danmark og Norge.
Den norske Vejlov af 15 Sept. 1851, § 21, opretholder Ejerens
Ret til Erstatning for Vejfyld, endog om den tages i Udmark,
naar Ejeren derved har lidt nogen Skade, medens den danske
Fr. af 13 Dec. 1793, §§ 16 og 17, som tillader Vejvæsenet at
tage Vej fyld hvorsomhelst paa Marken, saa langt fra at anses
bortfaldcn ved Grundloven, har faaet ny Anvendelse paa
Afgivelse af Grus til Jernbaners Vedligeholdelse, Lov 15 Maj 1868.
Derimod maa vistnok Lovgivningens Adgang til at ordne
Benyttelsen af Vand og Strand eller Tilegnelsen af Bergværksdriftens
Raastoffer, være noget friere. Ej heller bliver det nogen
Krænkelse af Ejendomsretten, at Lovgivningen forbyder at benytte et
vist Slags Gjenstande paa en eller anden Maade, den anser
skadelig eller uhensigtsmæssig, f. Ex. at bebygge et vist Strøg eller
at bebygge det med visse Slags Bygninger, f. Ex. med Træhuse.
Selv om de Ejendomsgjenstande, der rammes af et saadant
Forbud, derved blive næsten værdiløse, kunne Ejerne ikke kræve
Erstatning for det Tab, de derved lide, medmindre Loven af
Billighedshensyn udtrykkelig indrømmer dem saadan Ret. Det
Tilfælde, at Staten lader tilintetgjøre nogen Ejendomsgjenstand,
gaar tydeligvis ikke ind under N. G. § 105, neppe engang
under D. G. § 82, saafremt man holder sig strengt til deres
Ord. Nogen væsentlig Forskjel mellem saadanne Tilfælde og
dem, hvori Staten tager Ejendomsgjenstanden for at beholde den,
er der dog ikke, og det antages derfor, at Statens
Erstatningspligt i Almindelighed er den samme. Dog forstaaer det sig selv,
at Lovgivningen uden Ansvar kan paabyde Tilintetgjørelse af
Gjenstande, som ere blevne bedærvede og derved farlige for det
offentlige, og det selv om Bedærvelsen ikke er at tilregne Ejeren.
Hvis Politiet i Medhold af Lov nedriver en Bygning, har altsaa
Staten ingen grundlovmæssig Erstatningspligt, hvis Nedriveisen
skete, fordi Bygningen var faldefærdig, men vel hvis den
foretoges for at standse en Ildebrand. Hverken i Danmark eller
Norge antages det dog, at Staten skylder Erstatning for den
Skade, Landets egen Krigsmagt under Kamp med en Fjende
tilfojer privat Ejendom. Spørgsmaalet om, hvorvidt Staten
skylder Erstatning for Ejendomsgjenstande, den lader tilintetgjøre,
fordi de ere blevne farlige for den offentlige Sikkerhed, er især
praktisk ved Farsotter og smitsomme Sygdomme mellem Hus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
