Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbud mod at give Love tilbagevirkende Kraft i Norge.
nogen lovlig stiftet og erhvervet Formuesrettighed. Forbudet
hindrer endvidere Staten fra at bestemme, at en allerede
indtruffen Begivenhed skal paaføre nogen Person en Forpligtelse af
saadant Slags, at den efter sin Natur maa være selvpaatagen
f. Ex. til at lide Straf, betale Erstatning, svare for anden Mands
Gjæld, erlægge Renter af laante Penge.
Her er ikke Sted til nærmere at udvikle, mod hvilke Slags
nye Forpligtelser eller for hvilke Slags Rettigheder Forbudet
tjener til Værn, eller overhovedet at gaa ind paa den hele
Række af Spørgsmaal, det fremkalder. Derimod skulle vi nævne
enkelte vigtige Anvendelser, der i særegen Grad ere skikkede
til at vise, hvorledes Forbudets Indhold er blevet opfattet i
Norge.
I det hele taget har man været tilbøjelig til at give det en
vid Anvendelse. Der er lidet Spor til, at man har følt det som
noget trykkende Baand paa Lovgivningsmagten eller overhovedet
paa Statsmyndighederne. Forbudet binder nemlig ikke blot den
lovgivende Magt, men Statsmyndigheden i alle dens Anvendelser.
Det er saaledes ved Højesterets Dom antaget at gjælde ikke
blot egentlige Love, men ogsaa andre af Statsmagterne givne
Regler, f. Ex. Skattepaalæg, se ovenfor Side 245. Ligeledes
har Storthinget anset Forbudet gjældende endog med Hensyn
til Grundlovsforandringer.
Som almindelig Regel har det været antaget, at
Lovgivningen naarsomhelst kan fratage enhver den offentlige eller
politiske Myndighed, der maatte være ham tillagt, hvad enten det
er i Egenskab af offentlig Tjenestemand eller som Ejer af fast
Ejendom han besidder den, i alt Fald mod Erstatning, forsaavidt
Lovgivningen derved tilføjer ham økonomisk Tab. Men da
Grlbest. af 6 Juni 1877 havde betaget Personer, som for Tyveri,
Bedrageri og desl. ere dømte til Fængsel, deres Stemmeret,
antog Storthinget i 1882, at denne nye Bestemmelse ikke paa
Grund af ældre Straffedomme maatte anvendes mod Personer, som
allerede, før Grundlovsforandringen fandt Sted, havde erhvervet
Stemmeret. Denne Opfatning af Forbudet mod at give Love
tilbagevirkende Kraft er ukjendt andetsteds og vilde, hvor
almindelig Stemmeret engang er indført, gjøre det omtrent umuligt
atter at indskrænke den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
