Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
§ 42. Den dømmende Magts Organisation. 41 I
sig efter Loven. Det særegne ved den dømmende Myndighed
ligger imidlertid ikke blot i dens Gjenstand, men, naar den er fuldt
udviklet, ogsaa i den Maade, hvorpaa disse Afgjørelser forberedes.
Dom forudsætter Rettergang. Der maa gives Parterne Adgang
til at fremkomme med og forsvare deres Fremgangsmaade og
Paastande. Den dømmende Myndigheds Afgjørelser blive
bindende for alle: for Parterne, for Statsmagterne, for den
dømmende Myndighed selv. Ingen Dom maa kunne omgjøres af
anden Autoritet end en dertil anordnet Domstol. Den maa
derfor tilsidst blive endelig og urokkelig. Og da den dømmende
Myndighed er Retshaandhævelse, maa enhver Dom i fornødent
Fald kunne fuldbyrdes gjennem offentlige Tvangsforanstaltninger,
hvis Lovlighed kan undergives Prøvelse af den dømmende
Myndighed. Den Grundsætning, at en i sidste Instants afsagt Dom
ikke kan omgjøres, er anerkjendt i N. G. §§ 88 og 90, som
sige, at Højesteret dømmer i sidste Instants, og at Højesterets
Domme ikke i noget Tilfælde kunne paaankes eller underkastes
Revision. I Danmark vilde der ingen konstitutionel Hindring
være mod, at Højesterets Domme underkastedes Revision, naar
kun Revisionsretten forbeholdes Domstolene selv. Den er imidlertid
ukjendt ogsaa i dette Rige. I Sverige er den Kongen fra gammel
Tid tilkommende Ret til at ophæve en Dom (äterbryta dom,
som har vunnit laga kraft) ved S. R. F. § 18 overdraget
Højesteret, men dette Retsmiddel er maaske ikke anvendeligt
mod Højesterets egne Domme.1
Den dømmende Magt har altsaa ikke Myndighed til at
fastsætte Samfundets Formaal og ordne dets Virksomhed, men kun
at bringe den af de egentlige Statsmagter fastsatte Samfundsvillie
til Anvendelse i Strafsager eller paa omtvistede Tilfælde. Den
dømmende Magts Opgave er kun at bøde paa allerede stedfundne
Forurettelser enten ved at belægge dem med Straf eller ved at
fremtvinge nægtet Opfyldelse af retlige Forpligtelser.
Offentlige Autoriteter, hvem saadan Myndighed anbetroes,
blive, forsaavidt angaar de herhen hørende Forretninger, Domstole,
selv om de ved Siden deraf have administrative Forretninger, ja
selv om disse danne deres væsentligste Virksomhed. Grændsen
1 Broomée, Nordisk Retsencyclopædi, IV. 1880, Side 130. Nya
Lagbered-ningen er af modsat Mening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
