Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den dømmende Magts Adskillelse fra Statsmagterne. 4T3
mellem deres judicielle og administrative Forretninger beroer paa
de før angivne Kjendemærker.
2. Den danske Grundlov skjelner ligesaa skarpt mellem
den udøvende og den dømmende Magt, som mellem enhver af
disse og den lovgivende. D. G. § 2 siger nemlig, at den
udøvende Magt er hos Kongen, den dømmende Magt hos
Domstolene.
I de Grundsætninger, Rigsforsamlingen paa Eidsvold vedtog
for Affattelsen af den norske Grundlov, sagdes det ogsaa, at den
dømmende Magt burde være særskilt fra den lovgivende og
udøvende. Denne Tanke fandt i Grundloven sit Udtryk
derigjennem, at denne ved Siden af Afsnittene om den udøvende
og om den lovgivende Magt optog et særskilt Afsnit, §§86—91,
med Overskrift om den dømmende Magt, samt derved at den,
efter i § 86 at have forbeholdt Rigsretten udelukkende
Jurisdiktion i visse Sager, i § 88 udtalte, at Højesteret dømmer i sidste
Instants.
I Sverige er den dømmende Magts Stilling
tilsyneladende-en anden. Den dømmende Myndighed betragtes nemlig i dette
Rige egentlig som en Del af Kongemagten.1 Det var i Tidernes
Løb blevet anerkjendt Grundsætning, at enhver, der troede sig
forurettet ved nogen Dom, kunde klage derom til Kongen, som
havde at skaffe ham Ret efter Landets Lov. Endog efterat
Domstolene vare blevne adskilte fra Administrationen, indbragtes
saadanne Klager over Domme til Kongen i Form af Ansøgning
og afgjordes af ham i Rigsraadet, eller efter R. F. af 1720 af en
Afdeling af dette (Justitierevisionen) ved Votering, i hvilken
Kongen kun havde to Stemmer. Rigsraadet betragtedes imidlertid
ikke som nogen egentlig Domstol, og Afgjørelsen forberedcdcs
ikke gjennem Procedure af Parterne, men som andre
Regjerings-anliggender gjennem en Afdeling af Cancelliet, den saakaldte Nedre
Jus ti tie-Re vision, saaledes at enhver Sag, efterat Parterne havde
faaet Anledning til at udtale sig om den, granskedes af en
Re-visionssekretær, der gav en Fremstilling af Parternes
Anbringender, Sagens faktiske Sammenhæng, de derunder forekom-
1 Blomberg. Sveriges hügsta domstols statsrättliga Ställning och Betydelse,
Upsala 1SS0; Naumann I. 109, 160, 204.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
