Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
§ 42. Den dømmende Magts Organisation. 41 I
niende Retspørgsmaal og Forslag til Dom. Denne Organisation
af Kongens dømmende Myndighed vedblev efter S. R. F. af
1772. I 1789 blev derimod en högsta Domstol oprettet med
Rigsdrosten som Ordfører, men Rettergangsmaaden ved denne
Domstol bibeholdtes i samme Skik som ved den forrige
Justitsrevision. Denne Højesteret optoges i S. R. F. af 1809 og har,
som vi nedenfor skulle se, bevaret adskillige Spor af sit Udspring
i det gamle Rigsraad.
3. Om Organisationen af Rigsretten opstille alle tre Rigers
Grundlove Bestemmelser, som skulle omhandles i et følgende
Afsnit.
Om Domstolsorganisationen forøvrigt indeholder enhver af
Grundlovene meget forskjelligartede Forskrifter.
Den danske Grundlov bestemmer i § 70 for det første, at
den dømmende Magts Udøvelse alene kan ordnes ved Lov.
En saadan Regel flyder egentlig af sig selv, og burde derfor
gjælde ogsaa i Norge, men da det ved dette Riges Adskillelse
fra Danmark og den norske Hærs Reduktion ved Loven af
5 Juli 1816 blev nødvendigt at omorganisere de militære
Domstole, (Side 367 ovenfor) gjorde Kongen dette ved Resolution,
som han senere i fornødent Fald har forandret, og paa lignende
Maade ere flere mindre væsentlige Forandringer foretagne i de
om Domstolenes Organisation før 1814 givne Forskrifter.1
Da Kongen efter S. R. F. § 89 har den lovgivende
Myndighed i økonomiske og administrative Anliggender, har han
selvfølgeligt ogsaa Myndighed til at anordne Domstole for
Paa-dømmelse af Forseelser i og Tvistigheder om saadanne
Anliggender, Rettergangsbalkens Kap. 10, § 26. Han antages derfor
ved Lov, given uden Rigsdagens Medvirkning, at kunne henlægge
saadanne Sager under de almindelige Domstole. Rigtigheden
heraf har dog været dragen i Tvivl, da organisatoriske Love
om de almindelige, de militære og de kirkelige Domstole synes
at indgaa under S. R. F. § 87, jvfr. S. R. F. § 16 og S. R.
O. § 42.
Medens altsaa nye Domstole alene kunne oprettes ved Lov,
gjælder det i alle tre Riger, at Kongen kan dele eller forøvrigt
1 Aschehoug, III, 369—370.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
