Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4i6
§ 42. Den dømmende Magts Organisation. 41 I
I ethvert af Rigerne gaves eier dog ved Grundlovens
Istandbringelse Domstole med Medlemmer, som ikke vare
Embedsmænd, eller som ikke vare udnævnte af Kongen, men af
underordnede Autoriteter. Dette var navnlig Tilfældet med
Meddoms-mændene ved de almindelige Underretter. At afskaffe denne
Ordning var ikke Grundlovenes Hensigt, og disse kunne derfor
heller ikke være til Hinder for, at Lovgivningen omorganiserer
Domstole paa den Maade, at de i større Udstrækning end før
besættes med saadanne Medlemmer, jvfr. D. G. § 17 andet
Led. I Sverige maa dog Højesterets Medlemmer være
Embedsmænd, S. R. F. § 17. Det samme gjælder i Norge om
Højesterets ordinære Medlemmer, om Underretternes Formænd og
vistnok tillige om Overretternes Medlemmer, N. G. § 92. Ellers
vilde disse Dommere kunne ansættes paa det Vilkaar, at de
skulle være pligtige til at modtage Afsked uden Dom. I Norge
haves nemlig ingen særskilt Bestemmelse om Dommeres
Uafsættelighed, svarende til D. G. 73.
I Norge er det efter nogen Meningsforskjel mellem
Statsmagterne erkjendt, at Udnævnelsen af Domstolenes Bisiddere
ved Lov helt eller delvis kan overlades Kommunalbestyrelserne,
se Lagrettelov 28 Aug. 1854 og Søfartslov af 24 Marts 1860,
§ 123, ja endog at dømmende Myndighed kan overdrages
For-ligelscskommissionerne, uagtet de blot bestaa af kommunevalgte
Medlemmer. Men disse Kommissioners Kjendelser maa kunne
paaankes til de egentlige Domstole.
Den danske Grundlovs § 74 bestemmer, at Offentlighed og
Mundtlighed skal, saasnart og saavidt som muligt, gjennemføres
ved hele Retsplejen, og at Nævninger skulle indføres i
Mis-gjerningssager og i Sager, der rejse sig af politiske
Overtrædelser. Denne Forskrift er endnu ikke opfyldt.
I Norge var der tidligere Tvist om, hvorvidt Grundloven
aabnede Lovgivningen Adgang til at indføre en saadan Institution.
N. G. § 88 sagde nemlig, at Højesteret dømmer i sidste Instants,
og N. G. § 20, at Benaadning kun maatte finde Sted, efterat
I løjesterets Dom var falden og dens Betænkning indhentet.
Denne Tvist er hævet ved Gris. Best. af 29 Nov. 1862, som
tillader at bringe Strafsager til endelig Afgjørelse uden
Højesterets Medvirkning.
Da S. R. F. § 17 overdrager Kongens Domsret til Højesteret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
