Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den svenske Højesteret.
417
og Kongens Domsret omfatter Afgjøreisen af Skyldspørgsmaalet
ligesaa vel som Lovanvendelsen, vilde den kunne fremkalde et
lignende Tvistespørgsmaal i Sverige, saafremt det blev foreslaaet
at indføre Jury i dette Rige. Men herom har der i Sverige
ikke været synderligt Spørgsmaal, vistnok fordi kommunevalgte
Mænd, Nämndemän paa Landet, Rådmän i Stæderne, have
Sæde i de almindelige Underretter, og Lægmænd saaledes
allerede have en ganske væsentlig Plads i Retsplejen.
G. Særskilte Bestemmelser om Højesterets Organisation og
Forretninger findes i S. R. F. §§ 17—24.
Den svenske Højesteret er, som nys oplyst, en Affødning
af den forrige Justitierevision, der var en Afdeling af Rigsraadet.
Denne Sammenhæng mellem Kongens Raad og den øverste
Domstol efterlod sig flere Spor i S. R. F. af 1809. Af disse
ere nogle senere forsvundne, nemlig at to militære
Statsraads-medlemmer skulde tiltræde Domstolen i Krigsretssager, og at
Justitiestatsministeren skulde være dens Præsident, af hvilke
Bestemmelser den første blev forandret allerede i 1815, den
sidste ophævet i 1840. Men andre af disse Spor ere fremdeles
bevarede. Hertil høre:
For det første de Forskrifter, ifølge hvilke Højesteret skal
afgive Betænkning til Kongen om Fremsættelse eller Sanktion
af Forslag til Lov af de i S. R. F. § 87 omhandlede Slags
samt over Ansøgninger om Benaadning, og at tvende af
Domstolens Medlemmer skulle tiltræde Statsraadet ved Behandlingen
af de saakaldte Justitieærinder (se ovenfor Side 56—57).
Dernæst at Kongen ifølge S. R. F. § 21 har Ret til at
deltage i Afgjørelsen af alle Sager, som foredrages i Højesteret,
i Almindelighed dog kun forsaavidt han er personlig tilstede i
Retten. Han har derved kun to Stemmer, og kan altsaa
overstemmes. Skal Højesteret udfærdige nogen Lovfortolkning efter
S. R. F. §88, saa skal Sagen anmeldes hos Kongen og hans
Stemmer indhentes, skjønt han ikke er tilstede i Retten. Af
sin Adgang til at deltage i Afsigelsen af Højesterets Domme
gjør Kongen nu aldrig Brug. Disse Domme afsiges dog altid i
Kongens Navn og udfæreliges med hans Underskrift eller under
hans Segl, S. R. F. g 23.
I denne Højesterets Udspring fra Raadskammeret ligger vel
Nordisk Retsencyklopædi. I. 2. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
