- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
419

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den norske Højesteret.

419

Afdeling behøve dog ej at deltage i Behandlingen og Afgjøreisen
af enhver til Afdelingen henvist Sag. Ringere Sager kunne efter
S. R. F. § 22 paakjendes af 5 Medlemmer, ja endog af 4, om
de ere enige. I vigtigere Sager skulle mindst 7 Medlemmer
deltage. Flere end 8 maa ikke deltage i Afgjørelsen af nogen
Sag, medmindre det i Lov er bestemt eller tilladt, hvilket er
Tilfældet, naar Afdelingens Flertal finder at burde fravige ældre
Præjudikater, Fr. 21 April 1876. I Krigsretssager tiltrædes
Højesteret ifølge S. R. F. § 20 af tvende Militærpersoner af højere Grad,
hvem Kongen tilforordner, men Antallet af Dommere maa heller
ikke i saadan Sag være over 8. Paragrafen tillader, at
Krigsartik-lerne gjøre Undtagelser fra dens Regler for Krigsretssager i Krigstid,
hvilket dog blot er sket for Standsretsdommes Vedkommende.

Saadanne extraordinære Medlemmer kunne ikke tilforordnes
Retten i andre Sager.

Da den Kongens Domsret, som ved S. R. F. § 17 er
overdragen Højesteret, indbefatter og altid har indbefattet Adgang til
at paakjende enhver Sag, som paa lovlig Maade indbringes for
den, uden Hensyn til Gjenstandens Ringhed, er det maaske et
Spørgsmaal, hvorvidt Lovgivningen uden Bemyndigelse ved ny
Grundlovsbestemmelse kunde udelukke mindre Sager fra Paaanke
til Højesteret. Dette er vistnok paa en vis Maade sket med
Hensyn til Hofrettens Udslag i de saakaldte lagsökningsmål,
men i disse kan Debitor ved at søge Gjenoptagelse (återvinning)
hos den almindelige Underret alligevel tilsidst bringe Sagen ind
for Højesteret, Fr. 10 Aug. 1877, § 192, jvfr. § 32.1

7. N. G. § 88 2 siger, at Højesteret ikke maa bestaa af
færre end Justitiarius og 6 Tilforordnede, hvorved menes, at
enhver for Højesteret indbragt Sag maa paadømmes af mindst
7 Medlemmer. Medlemsantallet kan forøges, og dette kan ske
ved Kgl. Resolution. Men til endelig Fastsættelse af nye Gager
udfordres Storthingsbeslutning. Hindres Rettens ordinære
Medlemmer fra at deltage i nogen Sag, kan Retten suppleres ved
Tilkaldelse af Mænd, der af Kongen ere beskikkede til
extraordinære Medlemmer.

1 Broomé Nordisk Retsencyclopædi, IV, 196, jvfr. 15S.

1 Stang, 271—285; Aschehoug, III, 385—389.

27*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free