Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dumstolenes Stilling til Øvrighedshandlinger i Danmark. 4-5
trykkelig sagt i N. G. § 99 for det Tilfælde, at nogen er ulovlig
fængslet, og er i enhver Anvendelse en nødvendig Følge af, at
Spørgsmaalet om, hvorvidt en Handling er foretagen med
tilstrækkelig retlig Hjemmel, i sig selv er et Dommerspørgsmaal,
og dets Paakjendelse saaledes ved Gris. § 88 henlagt under
Højesteret i sidste Instants. Med Fastholdelse af samme
Hovedsynspunkt erkjendes det endvidere, at Domstolene under
Paa-kjendelsen af de dem forelagte Retssager alene ere bundne ved,
hvad der virkelig er gjældende Ret, og de med fuld retlig
Hjemmel fremkomne private eller offentlige Villieerklæringer.
Navnlig har det aldrig været anset tvivlsomt, at Domstolene
kunne og skulle nægte at bringe en Resolution, som uden
tilstrækkelig Hjemmel i Grundlov eller Lov er afgiven enten af
Regjeringen eller endog af Kongen, til Anvendelse mod nogen.
Sagsøges saaledes nogen til at betale en Afgift, Kongen uden
tilstrækkelig Hjemmel har paalagt, saa frifinde Domstolene ham.
Har Regjeringen meddelt et Patent, som befindes at stride mod
Haandværksloven af 15 Juli 1839, § 82, saa frifinde Domstolene
den, der sagsøges for at have krænket Patenthaverens Ret. Har
Kongen bevilget nogen i Lov eller Retsbrug uhjemlet
Dispensation, sætte Domstolene den ud af Betragtning o. s. v.
Det kan i Norge heller ikke betvivles, at Domstolene vilde
have at tilsidesætte en af Kongen given provisorisk Anordning,
de fandt stridende mod Grundloven eller de af Storthinget givne
Love.
Naar denne Domstolenes uindskrænkede Adgang til at prøve
Regjeringshandlingers Gyldighed efter Grundlov og Lov først
var erkjendt, maatte det blive en Umulighed at opretholde den
Sætning, at underordnede administrative Autoriteters Afgjørelser
af rene Retsspørgsmaal skulde være undtagne fra Domstolenes
Prøvelse. De norske Domstole paakjende derfor f. Fx., hvorvidt
de af Fogden eller Amtmanden opnævnte Skjønsmænd ere
inhabile eller Opnævnelsen forøvrigt lovstridig, hvorvidt Amtmanden
i sin Anvendelse af Vejloven har fortolket denne rigtigt
ligeoverfor en Privatmand, som nægter at efterkomme hans Paalæg,
hvorvidt den Told, et Toldkammer kræver af et Vareparti, er
større end Tarifen hjemler, ja endog hvorvidt
Matrikulerings-kommissionerne under Udførelsen af det dem ved Loven af 6 Juni
186 3 paalagte Hverv at bestemme Landejendommenes Skatteskyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
