Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dumstolenes Stilling til Øvrighedshandlinger i Danmark. 4-5
alene have at rette sig efter Loven. Havde Grundloven ladet
det bero herved, burde man vel i Danmark ligesom i Norge
have antaget, at Adgang til Domstolene stod aaben for enhver,
som havde at klage over en lovstridig Handling af
Administrationen. Men D. G. § 72 siger desuden, at Domstolene ere
berettigede til at paakjende ethvert Spørgsmaal om
Øvrigheds-myndighedens Grændser. Ordet Øvrighed er her klarlig
brugt om enhver administrativ Autoritet endog den højeste, det
vil sige om Kongen som Hoved for den udøvende Magt. Da
nu den danske Grundlov ikke har sagt det modsatte, læres
det, at Lovgivningen har Adgang til at fastsætte Grændsen
mellem Domstolenes og Øvrighedens Myndighedsomraade efter
Forgodtbefindende, saaledes at den kan tillægge Kongen,
Ministerierne eller underordnede administrative Myndigheder Beføjelse
til med bindende Virkning for Parterne at afgj øre de
Retsspørgs-rnaal, som man finder egnede til Løsning paa denne Maade.
Hvorlangt Lovgivningen i saa Henseende vil gaa, er efter nogles
Mening ganske overladt den selv. Grundlovmæssig nødvendigt
er det efter den her omhandlede Fortolkning af D. G. § 2 ikke
engang at lade Domstolene beholde Paakjendelsen af rent
privatretlige Tvistigheder.
Hvor nu Lovgivningen har overladt Kongen eller
Øvrigheden at afgjøre et vist Slags Tvistigheder eller at træffe andre
Bestemmelser til Opfyldelse af en vis Lovforskrift, har enhver,
som anser sig forurettet ved en i Henhold hertil afgiven
Beslutning, Adgang til at bringe Sagen for Domstolene, men kun til
Paakjendelse af det Spørgsmaal, hvorvidt den Autoritet, som
har afgivet Beslutningen, derunder har holdt sig inden
Grændserne af sin Myndighed. Finde Domstolene, at dette er
Tilfældet, kunne de ikke tilsidesætte Beslutningen eller paalægge
vedkommende Autoritet at omgjøre den, om de end maatte anse
det ganske klart, at Beslutningen er lovstridig.
Til at undersøge Rigtigheden af denne Opfatning er her
ikke Sted. Den er nemlig ikke alene den gjængse i Theorien,
men ogsaa den herskende i Statslivet.
Hvis D. G. § 2 havde tillagt Domstolene Adgang til at
paakjende alle Retstvistigheder, saa vilde de ved selve dette
Grundlovsbud have erholdt en saadan Myndighed i alle Tilfælde,
hvor Øvrighedens Afgjørelse)- af Retsspørgsmaal efter den ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
