Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dumstolenes Stilling til Øvrighedshandlinger i Danmark.
4-5
som stridende mod Forholdets Natur udtrykkeligt at gjøre
Individets Rettigheder og Forpligtelser afhængige af
Administrationens Skjøn.
Grundloven omtaler ikke, hvorvidt den, der troer sig
forurettet ved en administrativ Handling, kan sagsøge den skyldige
Tjenestemand til Straf og Erstatning. Alle ere enige om, at
privat Mand efter den nugjældende Lovgivning ikke i saadan
Anledning kan anlægge Straffesag, medmindre Lovgivningen
udtrykkelig har tilladt det, hvilket kun er Tilfældet, hvor det
kjøbenhavnske Politi har gjort sig skyldig i Misbrug af sin Magt,
se Lov om offentlige Politisager af ir Febr. 1863, § 3. Hvad
Erstatningsklager angaar, staar Sagen anderledes. Den
grundlovgivende Rigsforsamling forkastede vel et Forslag, hvorved det
udtrykkelig sagdes, at den, som maatte tro sine borgerlige
Rettigheder krænkede ved en Embedsmands lovstridige Handling,
skulde kunne søge Erstatning hos ham ved Domstolene. Men
dette beviser ikke, at et saadant Søgsmaal aldrig tilkommer den
fornærmede. Bortset fra Spørgsmaalet om Ministrenes
Ansvarlighed, hvorom nærmere i et følgende Afsnit, er det da
klat-Sag, at den skyldige Embedsmand i alle Tilfælde, hvor han har
overskredet Grændserne for sin Myndighed og derved tilføjet
nogen Privatmand Skade, af ham kan sagsøges til Erstatning.
Det samme læres for det Tilfælde, at en Øvrighedsperson vel
ikke ved den paaklagede Handling har overtraadt Grændserne
for sin Myndighed, men hans Forhold ved højere Øvrigheds
Resolution eller behørig erhvervet Straffedom er erklæret at
være urigtigt eller retsstridigt. Er dette ikke sket, antages
den fornærmede Privatmand at mangle Erstatningsklage, hvor
aabenbar den ham overgaaede Retskrænkelse end maatte være.
Det læres endog af nogle, at den fornærmede i saa Fald ikke
maa fremkomme med ærekrænkende Sigtelser mod den skyldige
P3mbedsmand. Thi dersom denne sagsøger ham til Straf for
Ærekrænkelse, skal det ikke kunne nytte ham at bevise
Sigtelsernes Sandhed,1 idet Spørgsmaalet om, hvorvidt Øvrigheden
1 Nellemann, Civilprocessens alm. Del, 2 Udg., Side 103—-105; Holck, II,
227—230. jvfr. Matzen, III, 211 — 216; Scheel, Privatrettens alm. Del, § 149
antager, at Erstatning kan søges for Tab, som paastaas foraarsaget derved, at
Øvrigheden har ladet det mangle paa befalet Tilsyn eller iøvrigt undladt at
virke i sit Kald, en Sætning, der dog vel turde føre altfor vidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
