Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
§ 43- I-*1311 dømmende Myndigheds Grændser.
tilstede eller ikke,1 Andre, at Domstolene altid kunne tage dette
Spørgsmaal under Prøvelse, medmindre de derved maatte gaa
ind i en saa almindelig Granskning af Øvrighedens Adfærd,
at dennes Selvstændighed vilde gaa fuldstændig tabt og
Domstolene i Virkeligheden derved gjøre sig til Overøvrighed.2
Den virkelige Forskjel mellem disse Synsmaader er næppe stor.
For det Tilfælde, at Lovgivningen ikke udtrykkelig har bestemt,
hvorvidt en Øvrighedsbeslutning skal kunne underkastes
Domstolenes Prøvelse, synes begge de angivne Opfatninger af den
danske Ret at lede ganske til samme Resultater som den i
Norge gjældende Grundsætning, nemlig at Administrationens
Beslutninger, forsaavidt de efter Lovgivningen skulle bygges paa
Hensigtsmæssighedshensyn, ere bindende for Parterne, men
forsaavidt de skulle bygges paa Retsregler, kunne tages under
Paa-kjendelse af Domstolene. Derimod bliver der i det her
omhandlede Stykke den Forskjel tilbage mellem dansk og norsk Ret,
at Lovgivningen, naar den om visse Forhold opstiller Regler,
som have til Hensigt at være tilstrækkelig bestemte og
udtømmende og altsaa ikke at overlade noget til Lovanvendcrens
Skjøn om, hvad der i det givne Tilfælde maatte være
hensigtsmæssigt, i Danmark kan, men i Norge ikke kan fastsætte, at
Øvrigheden med ubetinget bindende Virkning for Parterne skal
kunne afgjøre, hvorledes disse Regler ere at forstaa og anvende.
Det kunde synes, som om det Baand, der herved er paalagt
den norske lovgivende Magt, og for hvilket den danske er fri,
ej har stort at betyde. Thi hvis den norske lovgivende Magt
virkelig vil, at en vis Art Sager helt eller delvis skal være
undtagen fra Domstolens Paakjendelse, saa kan den altid naa sin
Hensigt, nemlig ved udtrykkelig at forbeholde Administationen
den fornødne Frihed til at afgjøre saadanne Sager efter eget
Skjøn. Denne Betragtning slaar dog ikke altid til. Erkjcndes
det først, at Grundloven vil have den endelige Løsning af alle
virkelige Retsspørgsmaal forbeholdt Domstolene, kommer dette
uundgaaelig til at paavirke Lovgivningen og Retspraxis derhen,
at den strækker dette Begreb saa langt som muligt. I mange
Tilfælde, f. Ex. ved Fortoldningsspørgsmaal, vil det da vise sig
1 Nellemann, det anførte Værk, Side 99.
’l Matzen, III, 203—204.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
