Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
§ 43- I-*1311 dømmende Myndigheds Grændser.
Besværsmaal som for. Men endnu henligge mange og vigtige
Sager, f. Ex. Fortoldningsspørgsmaal, Tvistigheder om
Mandtals-skrivningen, Klager over lovstridige Beslutninger af
Kommunalbestyrelserne, under Administrationen og i sidste Instants Kongen
i Statsraad.1
Den, som finder sig fornærmet ved en administrativ
Embedshandling, kan ikke paa egen Haand tiltale den skyldige til Straf
og Erstatning. Myndigheden til saadant Sagsanlæg er forbeholdt
Advokatfiskalerne, vedkommende højere Autoriteter, navnlig
Kollegierne og Centralstyrelserne, endelig Kongens Justitiekantsler,
se f. Ex. Instr. for Generalpoststyrelsen af 5 Dec. 1873, § 41,
for Fængselstyrelsen af 22 Nov. 1877, §§ 43 ff., for
Kammerretten af 14 Nov. 1879, for Kammerkollegiet af samme Dato,
§§ 20—33, for Justitie Kantsleren af 29 Nov. 1878, § 3.
Forsømme disse sin Pligt i saa Henseende, kan den fornærmede
henvende sig til Rigsdagens Justitieombudsmand for at faa Sagen
paatalt af ham eller for hos ham at faa den fornødne Bistand
dertil, Instr. 1 Marts 1830, §§ 9—10.
De administrative Autoriteters Paalæg af Pengeudredelse ere
i mange Tilfælde exigible.2 Men forsaavidt Domstolenes
Medvirkning paakaldes enten af det offentlige eller Privatmænd for
at fremtvinge Efterlevelsen af en administrativ Beslutning, anses
Domstolene berettigede til at tilsidesætte denne, forsaavidt de
anse den stridende mod Grundloven eller Lovene, eller finde, at
den administrative Myndighed, som har afgivet Beslutningen,
derved har overskredet sin lovlige Kompetence. Thi Domstolene
skulle, som allerede sagt, dømme efter lag och laga stadgar.3
(>. At Domstolene i Norge kunne tilsidesætte en Lov eller
Storthingsbeslutning, forsaavidt dens Indhold maatte staa i
aabenbar Strid med Grundloven, har næppe været omtvistet. Derimod
har det i lang Tid været paastaaet, at Domstolene maatte følge
enhver Lovbestemmelse, som vel efter deres Opfatning af Grund-
1 Naumann, II, 147—149, Noten; Blomberg, Side 67—68; Naumanns
Tidskrift. 1S73, 727 il. og 1874, i—48; Broomé, Nordisk Retsencyclopædi, IV,
25 -27.
2 Bromée i Nordisk Retsencyclopædi, IV, 162, Nr. 7.
:i Naumann, III, 120—121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
