- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
437

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det norske Storthings Adgang til at indhente Oplysninger.

437

handlede efter S. R. F. § 11 og Rsl. 11 April 1835, se ovenfor Side
70. Hvad Storthinget i sidste Tilfælde kan fordre sig forelagt,
er alene de afsluttede Overenskomster samt de dem vedkommende
Dokumenter, forsaavidt disse ere fremlagte af eller tilhøre norske
Autoriteter, men ikke den i det saakaldte ministerielle Statsraad
førte Protokol, thi der holdes kun svensk, ikke norsk Protokol.

Bortset herfra er altsaa Storthinget sat istand til gjennem
Odelstinget at føre en sammenhængende og fuldstændig Kontrol
med Statsstyreisen, saaledes som denne kommer tilsyne i
Regjeringens Protokoller. At forlange og granske disse Protokoller
har altid været anset som Odelsthingets Pligt. Dette strækker
sig dog kun til den samlede Regjerings Protokoller, ikke til dem,
der føres i de enkelte Departementer, uagtet disse, som det vil
erindres, i Norge udøve selvstændigt besluttende Myndighed.
Afskrifter af Departementernes Protokoller forlanges kun i
Tilfælde, som have tiltrukket sig særskilt Opmærksomhed.
Granskningen foregaar i den af Odelstinget udvalgte Protokolkomité.

Storthinget har vistnok ingen Adgang til at forlange sig
nye, skriftlige Oplysninger meddelte, men kan ifølge § 75 h
indkalde enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den
kongelige Familie undtagne, dog gjælder denne Undtagelse ikke
for de kongelige Prindser, forsaavidt de maatte beklæde andre
Embeder end Vicekongens. Det er altsaa ikke blot Ministrene,
som kunne indkaldes. Den indkaldte maa være pligtig til
saavidt muligt at afgive bestemte Svar paa bestemte Spørgsmaal,
men den nugjældende Lovgivning anviser intet særeget og
tilstrækkeligt Middel til at fremtvinge Svar. Indkaldelsesretten er
ved Reglementet forbeholdt det samlede Storthing og
Odelstinget. Den kunde indrømmes Lagtinget, men ikke nogen
Komité. Til Anvendelse er den kun kommen ved en enkelt
Lejlighed. Naar Storthinget eller nogen Komité har tiltrængt
Oplysninger, som Regjeringen har kunnet tilvejebringe, have
saadanne i Almindelighed været meddelte efter underhaands
Forlangender.1

Endelig skulle Statens Regnskaber ifølge N. G. § 75
granskes af de Revisorer, Storthinget dertil har udnævnt. Herom
mere nedenfor i § 46.

1 Jvfr. Aschehoug, 111, 391—397.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free