- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
438

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154 § 44- Nationalrepræsentationens Tilsyn med Statsstyreisen.

3. Paa Grundlag af de saaledes erhvervede Oplysninger
maa Storthinget i Form af Beslutning kunne udtale sin Mening
om hvilketsomhelst offentligt Anliggende og desangaaende kunne
henvende en Adresse til Kongen. Derimod har Kongen ved
forskjellige Lejligheder udtalt, at Odelsthinget, naar det ikke vil
paatale en af en konstitutionelt ansvarlig Person foretagen
Handling for Rigsret, er uberettiget til ved formelig Beslutning at
erklære Handlingen ulovlig eller pligtstridig, da Odelsthinget
derved vilde anmasse sig en Dommers i Stedet for en Anklagers
Stilling. Denne Paastand mangler tilstrækkelig Hjemmel.
Derimod forstaar det sig selv, at et Dadels- eller Mistillidsvotum fra
Odelsthinget, end ikke nu, da Statsraaderne have faaet Adgang
til Storthinget og dets Afdelinger og saaledes fuld Anledning til
at forsvare sig mod de Angreb, som rettes mod dem, kan have
samme politiske Betydning, som en lignende Beslutning fattet af
det samlede Storthing. Thi det maa erindres, at Odelsthinget
ikke er en Repræsentation for det hele Rige, idet flere
Valgkredse muligens have alle sine Repræsentanter eller de fleste af
dem i Lagthinget.

I Tilfælde, hvor hvemsomhelst kan kræve Afskrift af et
offentligt Dokument, staar Adgangen hertil selvfølgeligt ogsaa
den danske Rigsdag aaben. Men herved er denne ifølge den
nugjældende danske Lovgivning ikke hjulpen langt, og
Grundloven giver hverken Rigsdagen eller noget af dens Thing særlig
retlig Hjemmel til at forlange sig forelagt offentlige Protokoller
eller andre Dokumenter, ikke engang selve Statsraadsprotokollen.
Rigsdagen er altsaa henvist til at søge Oplysninger hos Ministeren
gjennem de i D. G. § 62 og ovenfor Side 165 omhandlede
mundtlige Forespørgsler. Desuden hjemler D. G. § 46 (se
ovenfor Side 211) ethvert af Thingene Ret til at nedsætte
Kommissioner af sine egne Medlemmer for at undersøge almenvigtige
Gjenstande, hvilke Kommissioner ere berettigede til saavel af
offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre
Oplysninger meddelte mundtligen eller skriftligen. Paragrafen gaar
vistnok nærmest ud paa at forberede vigtige Samfundsreformer,
og Rigsdagen har derfor ikke været tilbøjelig til at benytte
Paragrafen som Middel i den konstitutionelle Kontrols Tjeneste,
og der har saa meget mindre været Opfordring hertil, som de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free