Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 § 44- Nationalrepræsentationens Tilsyn med Statsstyreisen.
af de grundlovbestemte Regler om dets Organisation.1 Fastholdes
maa det sikkerligt, at intet af Kamrene kan optræde paa egen
Haand i de Tilfælde, hvor Grundlovene selv udtrykkelig tillægge den
hele Rigsdag Ret til at indgive Forestillinger til Kongen. Herved
bliver Spørgsmaalet om det enkelte Kammers Petitionsret af liden
praktisk Betydning.
Selve Rigsdagens Ret til at indgive saadanne Forestillinger
er ikke ubegrændset.
For det første kan den ikke indgive Mistillidsadresser mod
Statsraadets Medlemmer uden under de i S. R. F. § 107
foreskrevne, meget indskrænkende Betingelser og Former, hvilke
nærmere skulle udvikles i Paragrafen om Ministeransvarligheden.
Dernæst har Regjeringsformen opstillet en Bestemmelse, der
indskrænker Rigsdagens Adgang til at øve Kontrol med
underordnede Embedsmænds eller private Personers Forhold. Efterat
S. R. F. i § 89 har tilladt Rigsdagen at vække Spørgsmaal
samt rette Forestillinger til Kongen om Forandring .i Rigets
økonomiske Lovgivning og almindelige Indretninger af ethvert
Slags, har den i §90 optaget en mærkelig Forskrift, der lyder:
Spørgsmaal om P^mbedsmænds Ansættelse eller Afsættelse,
Regjeringens og Dommermagternes Beslutninger, Resolutioner og
Kjendelser, private Borgeres og Korporationers Forhold eller
Iværksættelsen af nogen Lov, Forordning eller Indretning maa
ikke komme under Rigsdagens, dens Kamres eller Utskotts
Overlægning og Prøvelse i noget andet Tilfælde eller paa nogen
anden Maade, end Grundloven bogstavelig foreskriver, jvfr.
S. R. F. § 107 andet Stykke. Disse Bestemmelser ere vistnok
nærmest opstillede som en uoverstigelig Hindring mod ethvert
Forsøg fra Rigsdagens Side paa at tilrive sig den besluttende
Myndighed i administrative eller endog rent private Anliggender,
som Rigsdagen udøvede i den saakaldte Frihedstid. Men naar
S. R. F. § 90 tages paa Ordet, og sés i Lyset af dens
Modsætning til den umiddelbart foregaaende Paragraf, indeholder
den tillige et almindeligt Forbud mod, at Rigsdagen beslutter at
henstille til Kongen at drage Embedsmænd eller private Personer
til Ansvar, eller beslutter at udtale nogen Dadel mod dem. At
S. R. F. § 90 har havt denne Hensigt, bestyrkes for det første
’ Rydin, IT, Afd. i, Side 47—48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
