Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44-6
§ 45- Ministeransvarligheden.
N. G. § 30 gjør det til en grundlovmæssig Nødvendighed,
at der er sat Straf for de i Paragrafen nævnte Forbrydelser.
Strafbarhedens Betingelser ere efter N. G* § 30 i en meget
væsentlig Henseende strengere end i Sverige. De norske
Statsraadet blive nemlig strafskyldige, ogsaa naar den kongelige
Handling, for hvilken de bære Ansvaret, vel ikke strider mod
Grundlov eller Lov, men er øjensynlig skadelig for Riget. Efter
den i Praxis antagne Fortolkning er denne Bestemmelse
anvendelig endog med Hensyn til Beslutninger, ved hvilke Kongen
udøver sin grundlovmæssige Myndighed til at modsætte sig
Storthingets Villie, altsaa nægter det en ansøgt Tilladelse til at
forblive samlet udover den grundlovbestemte Tid eller Sanktion
paa nogen af dets Beslutninger. Paa Grund af den vide
Udstrækning, Norges Grundlov saaledes har givet Statsraadernes
juridiske Ansvarlighed, har Loven af 1828 kun fastsat Bøder for
mindre Forseelser, hvori de maatte gjøre sig skyldige, se §§ 2,
3 og 6-
For at blive ansvarsfri maa de i Statsraadet tilstedeværende
Medlemmer nedlægge formelig Protest. Men have de gjort dette,
eller ere de fraværenele paa Grund af lovligt Forfald, kunne de
ikke drages til Ansvar i deres Egenskab af Kongens Raadgivere.
Selv den Statsminister, eier ifølge N. G. § 31 (ovenfor Side 434)
har at kontrasignere Kongens Beslutning, er efter Paragrafens
udtrykkelige Ord pligtig til at gjøre dette. Han kan følgelig ikke
derved paadrage sig andet Ansvar end for urigtig Protokollation og
Expedition af den kontrasignerede Beslutning. Rigsforsamlingen
forkastede et Forslag, som forudsatte, at Kontrasignaturen skulde
have lignende Betydning som i Sverige. Disse i selve
Grundloven opstillede Betingelser for Raadgivernes Ansvar i Anledning
af Beslutningens Tilblivelse kan Lovgivningen ikke skjærpe.
Kongen kan saaledes vistnok komme til at fatte Beslutninger,
for hvilke intet Statsraadsrnedlem er ansvarligt, men dette har
alt længe været uden praktisk Betydning. Siden den ved Rsl.
af 5 Maj 1815 meddelte Amnesti er nemlig intet saadant Tilfælde
indtruffet.
N. G. § 30 omhandler ikke det Tilfælde, at noget Medlem
af Statsraadet har givet Kongen et lovstridigt eller landsskadeligt
Raad, som Kongen ikke har fulgt. Paragrafen har saaledes
hverken paalagt eller forbudt Lovgivningen at sætte Straf for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
