Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strafansvarets Betingelser i Danmark.
457
saadan Handling. Hvorvidt dette er sket ved den nuværende
Ansvarlighedslov, er uklart. Det forstaar sig selv, at N. G.
§ 3° ogsaa gjælder om Ansvar for Beslutninger, som fattes af
den norske Regjering eller noget af dens Medlemmer i Egenskab
af Departementschef. Disse Beslutninger paadrage altsaa Straf,
saafremt de ere lovstridige eller øjensynligt skadelige for Riget,
ellers ikke. Derimod kan Lovgivningen efter Forgodtbefindende
fastsætte Betingelserne for, at de Fejl, en Departementschef
begaar yed Sagernes Forberedelse til Foredrag eller Beslutningernes
Expedition, blive strafbare.
De Statsraadet som ere fraværende, naar Kongen fatter sin
Beslutning, ere ikke ansvarlige for denne, medmindre de have
tilraadet den, og de behøve altsaa ikke bagefter at protestere.
Den norske Regjering behøver saaledes ikke at protestere mod
Beslutninger, Kongen under sit Fravær fra Kristiania har fattet
mod eller udenfor dens Raad. Er Beslutningen af saadan Art,
at ingen Foranstaltning paakræves til dens Iværksættelse, f. Ex.
hvis den bestaar i en Sanktionsnægtelse, kan den følgelig ikke
komme til at paadrage Regjeringen noget Ansvar. Dette kommer
til at paahvile den Statsraadsafdeling, som følger Kongen.
Selv om Kongens Beslutning paakræver Iværksættelse, altsaa
en Medvirkning fra Regjeringens Side, paadrager den
Departementschef, der træffer de i saa Henseende nødvendige
Foranstaltninger, sig herved intet Ansvar, saafremt Beslutningen ikke strider
mod Grunellov eller Lov, men vel er skadelig for Riget, jvfr. N. G.
§ 26, som tydeligt viser, at de kongelige Raadgivere ere frie for
Ansvar for en Krigserklæring, de under Protest have fraraadet,
samt at Kongen har Ret til, naar han har hørt dem, ikke alene
at tage, men ogsaa at udføre den Beslutning, han anser
gavnligst for Staten.
Hvis derimod en Departementschef, for at kunne iværksætte
den kongelige Befaling, foretager nogen Handling, som er enten
en almindelig Forbrydelse, f. Ex. om han paa utilbørlig Maade
paavirker offentlige Valg (Straffelovens io—25), eller en almindelig
Embedsforbrydelse, f. Ex. om han uberettiget aabner et Brev,
som er i det offentliges Varetægt, saa forstaar det sig selv, at
han er strafskyldig, jvfr. Ansvarlighedsloven af 7 Juli 1828,
$ 23. Det samme gjælder, om en underordnet efter hans
Paalæg foretager Handlingen, f. Ex. holder nogen, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>