Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frafaldelse af Tiltale i Danmark.
459
tydelig Grund lo vsforskrift. Storthinget gik endnu videre i sine
Fordringer til Statsraadsmedlemmernes Indsigt, og den af Kongen
sanktionerede Ansvarlighedslov kan næppe nægtes at være bygget
paa den Forudsætning, at Statsraadets Medlemmer kunne drages
til Ansvar, ikke blot hvor deres Undladelse af at protestere er
grundet i grov Uagtsomhed, men overalt, hvor det virkelig kan
tilregnes dem som Fejl, at de ikke have skjønnet, at Beslutningen
var retsstridig eller øjensynlig skadelig for Riget. I Praxis er
man tilsidst bleven endnu strengere. Rigsretterne i 1827 og
1845 antog vistnok, at de tiltalte Statsraader maatte frifindes,
selv om den Fortolkning al Grundloven, de havde fulgt, var
urigtig, naar kun deres Misforstaaelse var undskyldelig.
Rigsretten i 1884 dømte derimod de fleste Medlemmer af Statsraadet
til Embedsfortabelse for at have handlet i Overensstemmelse med
en Opfatning af Grundloven, Storthinget selv tvende Gange i
Adresser til Kongen havde hyldet, og som en stor Del af
Folket, deriblandt det juridiske Fakultet, fremdeles ansaa for at
være den rette.
(». Det norske Odelsthing anses ikke pligtigt til at anlægge
Rigsretssag i ethvert Tilfælde, hvor det maatte være sikkert
eller overvejende sandsynligt, at Tiltale vilde lede til Domfældelse.
Naar flere Medlemmer af Statsraadet have været ansvarlige
folden paaklagede Beslutning, har Odelsthinget saaledes indtil 1883
altid ladet sig nøje med at tiltale vedkommende
Departementschef og altsaa ladet de øvrige gaa fri.
Den norske Grundlov indeholder ingen til S. R. F. § 107
sidste Moment svarende Forskrift om Frafaldelse af Ansvar, og
Storthinget i 1828 ansaa det uforeneligt med Grundloven i
An-svarlighedsloven at indtage en Bestemmelse, hvorefter
Odcls-thingets Tiltale ligesom i Sverige skulde kunne præskriberes.
Derimod har det aldrig i Norge været betvivlet, at Odelsthinget
i hvert enkelt foreliggende Tilfælde ved formelig Beslutning og
med bindende Virkning for ethvert efterfølgende Odelsthing
kan frafalde Tiltale. Endvidere har det i Almindelighed været
antaget, at en stiltiende Frafaldelse finder Sted, ikke alene
derved at Odelsthinget forkaster et Forslag om at beslutte Tiltale
i Anledning af en Regjeringshandling, men ogsaa derved at en
saadan lades upaatalt, uagtet den findes indført i en Odelsthinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
