Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44-6
§ 45- Ministeransvarligheden.
udstaaet sin Straf, tilbage i Strafanstalten. Strafbar maa
Departementschefens Medvirkning til en saadan Handling blive, selv
om den kun bestaar deri, at han har meddelt den kongelige
Befaling til den underordnede Embedsmand, som udfører denne.
Men Ansvaret indtræder efter den nugjældende Lovgivning ikke,
saafremt den underordnede Embedsmand undlader at efterkomme
Befalingen.
Få andet Spørgsmaal er det, hvorvidt Ansvarlighedsloven
kan paalægge Statsraadets Medlemmer Straf for Iværksættelsen
af grundlovstridige eller lovstridige Beslutninger, naar den
Handling, hvorved Iværksættelsen sker, alene kan foretages af dem,
eller, om den foretages af andre, ikke bliver nogen Forbrydelse.
Dette har været anset tvivlsomt, og Ansvarlighedsloven synes
med Forsæt at have undgaaet at sætte Straf for saadanne
Handlinger. Dersom Kongen uden tilstrækkelig Hjemmel befaler en
Udgift udredet af Statskassen, kan følgelig alene de Statsraader,
som have forsømt at protestere mod Beslutningen, drages til
Ansvar, men ikke Chefen for Finantsdepartementet, om han til
Iværksættelse af den kongelige Resolution udfærdiger Anvisning
paa Statskassen. At Ansvarlighedsloven uden Anstød mod
Grundloven kunde belægge saadanne Handlinger med Straf,
synes dog klart.
Forsaavidt et Statsraadsmedlem under en Embedshandling
maatte have gjort sig skyldig i en almindelig Forbrydelse, kan
ikke han mere end andre som Fritagelsesgrund paaberaabe sig,
at han har misforstaaet Loven. Retsvildfarelser, hvori
Embedsmænd gjøre sig skyldige ved Fortolkningen af Love, de ifølge
Embedspligt have at anvende, bedømmes mildere, idet de i saa
Fald alene kunne straffes for grov eller hyppigt forekommende
Uforstand, se Straffelovens Kap. 24, § 30. Hvorledes Sagen staar
for Statsraadsmedlemmernes Vedkommende, er omtvistet. N. G.
§ 30 udtrykker sig, som om Statsraadets Medlemmer, naar de
forgaa sig i Egenskab af kongelige Raadgivere, alene ere
tilregnelige, forsaavidt de have været sig bevidste, at den kongelige
Beslutning, for hvilken de bære Ansvaret, strider mod Grundlov
eller Lov eller er øjensynlig skadelig for Riget. Men ved
Istand-bringeisen af Ansvarlighedsloven gik Regjeringen selv ud fra, at
dens Medlemmer kunne paadrage sig Ansvar ogsaa ved Uforstand,
nemlig hvis den fattede Beslutning stred mod udtrykkelig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
