Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strafansvarets Betingelser i Danmark.
461
D. G. § 12 fastsætter Ministeransvarlighedens Princip og
dens Gjenstand, nemlig Regjeringens Førelse, men udsiger intet
om de subjektive Betingelser for, at Ministrene skulle blive
strafskyldige, ej heller om Strafskyldens Ophør eller om Straffens
Art og Størrelse. Alt dette har Grundloven tænkt sig ordnet
ved Lov. Nogen saadan Lov er imidlertid ikke udkommen.
Da nu Rigsretten ligesom andre Domstole i Udøvelsen af
sit Kald maa rette sig efter Loven, og Ministrene ere
Embedsmænd, maa Lovgivningens almindelige Regler om Tilregnelighed
for Embedsfejl komme til Anvendelse* ogsaa paa dem. Heraf
følger, at Beslutninger, de selv have fattet, eller for hvilke de
ere ansvarlige, kunne paadrage dem Straf, ikke blot naar
Beslutningerne stride mod Grundlov eller Lov, men ogsaa hvor de
krænke Interesser, Ministrene ifølge Embedspligt have at varetage.
Fremdeles at de svare ikke blot for Handlinger, men ogsaa for
Undladelser, endelig at de kunne straffes, ikke blot hvor deres
Fejl har sin Grund i ond Villie, men ogsaa hvor den hidrører
fra Forsømmelse eller Skjødesløshed, dog ordentligvis kun hvor
Forsømmelsen eller Skjødesløsheden er grov eller oftere
gjentagen, Straffelov 10 Febr. 1866, § 143. Derimod er det et
Spørgsmaal, hvorvidt Embedsmænd i Danmark, hvor de i Regelen
ere afsættelige, kunne straffes for blot Uforstand i deres
Embeds-færd. P"orfatterne af den danske Straffelovs § 143 undlod med
beraad Hu at nævne denne Skyldgrund. Men det læres, at
Udtrykkene Skjødesløshed og Forsømmelse efter Omstændighederne
kunne omfatte Uforstand, og at denne Fejl følgelig ogsaa i
Danmark kan blive strafbar hos en Embedsmand.1 Dette kommer
da ogsaa til at gjælde om Ministre.
Fra Grundlovens Side er der imidlertid intet til Hinder for,
at Lovgivningen opstiller andre, strengere eller mildere Regler
om Ministrenes Tilregnelighed.
Derimod kan Lovgivningen ikke gjøre nogen Undtagelse
fra den Bestemmelse i D. G. § 13, at enhver Minister bliver
ansvarlig for en Beslutning, han underskriver. Regelen gjælder
’ Jvfr. paa den ene Side Motiver til det danske Straffelovsudkast, § 168,
paa den anden Side Goos, Strafferettens alrn. Del, Side 291 og Nellemann,
Civilprocessens alm. Del, Side 205.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
