Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44-6
§ 45- Ministeransvarligheden.
selvfølgelig baade om de Beslutninger, Ministrene selv fatte, og
dem, Kongen fatter og Ministrene kontrasignere.
D. G. af 5 Juni 1849 sagde i § 19: Den Minister, som
har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningerne. Heraf har
7 O o
man udledet, at ingen anden Minister kunde blive ansvarlig for
dem. Denne Fortolkning blev antagen ved Rigsretsdom af
28 Febr. 1856, som endog udtalte, at en Minister ikke kan
negte at iværksætte kongelige Beslutninger, der ere
kontrasignerede af en anden Minister, og at hin Minister følgelig er
ansvarsfri for de Foranstaltninger, han i saadant Øjemed træffer.
Dette kan selvfølgelig ikke gjælde, hvis Iværksættelsen er en
almindelig Forbrydelse. Rigtigheden af denne Rigsretsdom er
ogsaa forøvrigt bleven stærkt bestridt. Der havde saaledes været
Anledning til at gjenoptage Spørgsmaalet ved Grundlovens
Revision i 1866. Dette skede imidlertid ikke. For at tilkjendegive,
at ikke blot den Minister, som først kontrasignerer, men alle
Ministre, som sætte sit Navn under Beslutningen, blive ansvarlige,
forandrede man Sætningens første Ord fra den til enhver, men
denne Forandring er uden Betydning for det her foreliggende
Spørgsmaal. Af den paapegede Omstændighed kan man dog ikke slutte,
at den gjennemseede Grundlov har godkjendt den af Rigsretten
antagne Fortolkning. Ved den i D. G. § 12 omhandlede Lov maa det
utvivlsomt kunne bestemmes, at en Minister skal være ansvarlig
ikke blot for de Beslutninger, han underskriver, men ogsaa for
dem, som blive fattede efter hans Raad, eller som han er med
at iværksætte, eller som fattes eller iværksættes, uden at han
protesterer derimod og nedlægger sit Embede. I Theorien gaar
man endog videre. Uagtet den omtalte Rigsretsdom og uagtet
ingen Ansvarlighedslov er given, læres det i Danmark af nogle,1 at
Ministre, som ikke have kontrasigneret, kunne drages til Ansvar
for Beslutninger, de have raadet Kongen til at fatte, og det
ligemeget hvad enten Beslutningen gaar ud paa, at en paa Bane
bragt Foranstaltning ikke skal træffes, eller Beslutningen er af
positivt Indhold, endvidere for Iværksættelsen af Beslutninger,
andre Ministre have kontrasigneret. Det turde dog være et
Spørgsmaal, om det er retfærdigt eller stemmende med sædvanlig
1 Matzen, II, 138 —147.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
