Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erstatningspligten i Sverige.
465
tutionsutskottet upaatalt Regjeringshandling, saa kan denne ifølge
S. R. F. § 107, saaledes som den i Praxis forstaas, ikke af det
følgende Aars Konstitutionsutskott paatales ved Rigsret eller
gjøres til Gjenstand for Anmærkning.1 Det maa dog her erindres,
at intet Statsraadsmedlem, ikke engang Finantsdepartementets
Chef, i Sverige har Myndighed til at anvise paa Statskontoret
eller nogen anden offentlig Kasse, hvorimod Statens Udgifter
maa være grundede enten paa behørigen oprettede Stater, det
vil sige de af Kongen overensstemmende med Statsregleringen
fastsatte Specialbudgetter for hver Administrationsgren (se
ovenfor Side 307 308), eller paa Kongens med grundlovmæssig
Kontrasignatur udfærdigede Anordninger, S. R. O. § 39 Mom. 2.
Overensstemmende med disse udfærdiges da Udbetalingsordre af
vedkommende centrale eller lokale Forvaltningsmyndighed. Ej
heller have de svenske Departementschefer nogen Myndighed
til at decidere de underordnede Autoriteters Regnskaber. For
Finantsstyrelsen som for andre Administrationsgrene staa følgelig
de svenske Statsraader kun til Ansvar i Egenskab af Kongens
Raadgivere, idet de som oftere bemærket ingen selvstændig
besluttende Myndighed have.
De svenske Statsregnskaber blive altsaa ikke Gjenstand for
Decision fra Rigsdagens Side.
2. Udtrykkene i S. R. F. § 106 vilde maaske ikke være
til Hinder for, at Konstitutionsutskottet beordrede
Justitieombudsmanden til at sagsøge en Statsraad blot til Erstatning. Som
retlig Følge af uhjemlet Anvendelse af Statens Midler sætter
dog Ansvarlighedslovens § 5 kun Straf, og det læres derfor i
Sverige , at der ikke kan paalægges den skyldige Statsraad
Erstatningsansvar til Staten, men vel efter Paragrafens sidste Led
til den ved hans Embedshandling fornærmede Privatmand.2
Under enhver Omstændighed er det af denne Bestemmelse
klart, at Erstatning kun kan idømmes Statsraaderne under en
1 Naumann. IV. 111 —121 og 235—236, samt Rydin. II, Bind 1. Side
64—67 og 326—348, som vise, at flere Forslag til Grundlovsforandringer,
fremsatte i Hensigt at rette herpaa, ere forkastede af Rigsdagen.
2 Rydin. II, Bind 1, Side 303—304.
Nordisk Ttetsencyklopædi. I. 2. ^o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
