- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
466

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44-6

§ 45- Ministeransvarligheden.

ved Rigsretten efter S. R. F. § 106 anlagt Straffesag,1 og at
den fornærmede Privatmand ikke selv kan optræde med
Søgsmaal i saadant Øjemed.

3. Ifølge N. G. § 75 k tilkommer det Storthinget at
udnævne 5 Revisorer, der aarligen skulle gjennemse Statens
Regnskaber og bekjendtgjør Extrakter af dem ved Trykken,
hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles Revisorerne inden sex
Maaneder efter Udgangen af det Aar, for hvilket Storthingets
Bevilgninger ere givne, altsaa nu inden Kalenderaarets Udgang.
Disse Revisorer danne ifølge Instrux 12 Sept. 1845 et Kollegium,
der kaldes Statsrevisionen.2

Statsrevisionen har i den senere Tid forsøgt at hævde, at
Storthinget ifølge N. G. § 75 k kan overdrage dette Kollegium
Ret til at decidere de specielle Regnskaber, hvorpaa
Statsregn-skaberne bygges, altsaa at bestemme, hvorvidt Ansvar skal
indtales hos de Embedsmænd, som staa for disse Regnskaber,
eller saadant Ansvar frafaldes. Men dette er fejlagtigt. Det er,
som før forklaret, Regjeringens Sag at revidere og decidere
dens underordnede Tjenestemænds Regnskaber, og Odelsthingets
Sag at føre Kontrol med, at Regjeringen opfylder denne Pligt.
Har det Departement, som deciderer et saadant Regnskab,
urettelig givet nogen Regnskabsbetjent Decharge, saa er han
fri, medmindre han findes skyldig i Svig, eller bærer Skylden
for, at hans Fejl ikke er bleven opdaget. Dette er afgjort ved
Højesteretsdomme. Derimod kan Departementschefen drages til
Ansvar, hvis nogen Forsømmelse falder ham til Last.
Statsrevisionen skal vistnok undersøge, hvorvidt Statskassen eller
andre Staten tilhørende Fonds have erholdt de dem tilkommende
Indtægter, eller oppebaaret nogen lovstridig Indtægt, fremdeles
hvorvidt nogen Udgift er afholdt uden grundlovmæssig Hjemmel,
samt i Tvivlstilfælde, hvorvidt Udgiften har været hensigtsmæssig,
overhovedet hvorvidt Finantsstyrelsen har været forsvarlig. Men

1 Jvfr. Naumann, IV, 266—267, som viser, at Rigsretten i 1818 vel frifandt
den tiltalte Statsraad for Straf, men antog desuagtet at kunne have ilagt ham
Skadeserstatning til den fornærmede Privatmand, hvis ikke denne havde frafaldt
sit Krav.

2 Stang, Side 368—370 og 388; Aschehoug, III, 457—464.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free