Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erstatningspligten i Sverige.
469
dagen. Derimod blive Statsregnskaberne reviderede af en
Statsrevision bestaaende af 4 Medlemmer, Halvdelen udnævnt
af hvert Thing, D. G. § 50. Men ifølge et i Paragrafen
taget Forbehold kan dens Bestemmelser forandres ved Lov.
Hensigten hermed er at aabne Lovgivningen Adgang til at
ombytte Statsrevisionen med en Regnskabsret, der skulde revidere
og decidere de specielle Regnskaber, paa hvilke Statsregnskabet
bygges, samt øve en foreløbig Kontrol med Regjeringens
Anvisninger paa Statskassen. Nogen saadan Lov er imidlertid ikke
istandbragt. De nærmere Regler om Statsrevisorerne findes i de
af Landsthinget den 20, Folkethinget den 25 Maj 1867 vedtagne
Bestemmelser, jvfr. Forretningsorden af 17 Januar 1851 og
Instrux af 16 Dec. 1858 samt Lov af 14 Juni 1881. Revisorerne
skulle paase, at samtlige Statens Indtægter ere opførte i
Regnskabet , og at ingen Indtægt eller Udgift er medtagen uden
Hjemmel i Finantsloven, og overhovedet føre Tilsyn med, at
Statens Pengemidler have været forsvarlig anvendte. De kunne
fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelte.
De gjorte Udsættelser tilstilles Finantsministeriet, som indhenter
Besvarelser, hvorpaa der udfærdiges endelig Vedtegning ved hver
Udsættelsespost, indeholdende Forslag til Decision. Regnskabet
og Vedtegningerne forelægges da Rigsdagen, samt et
Regnskabs-udtog, der ved hver Indtægts- og Udgiftspost indeholder en
Sammenligning med det i Finantsloven bestemte og det virkelig
ind- eller udbetalte Beløb.
7. Det saaledes reviderede Regnskab undergives derpaa
formelig Decision af Rigsdagen. Decisionen sker ikke ved en
af Kongen sanktioneret Lov, og kan altsaa ikke midlertidigt
ske ved nogen foreløbig Lov. Decisionen sker derimod ved
særskilte Beslutninger af hvert Thing, hvilke først blive bindende
for Rigsdagen eller Thingene, saafremt de ere samstemmige.
Ville begge Thing undlade at gjøre Ansvar gjældende, saa lyde
deres Beslutninger paa, at Udsættelsesposten kan passere. Til at
fatte saadan Beslutning anser Rigsdagen sig berettiget, selv om
Udgiften mangler Hjemmel i Finantsloven og altsaa egentlig
burde være Gjenstand for en Efterbevilgningslov. Finder noget
af Thingene en Udsættelse egnet til at paatales, lyder dets
Beslutning paa, at Posten ikke kan passere, altsaa ikke, som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
